Webinar

BUNDLINJE OG SUSTAINABILITY GÅR HÅND I HÅND

Hør Christian Arnstedts tanker om brands der tænker og inkorporerer ”sustainability” i deres virksomheds DNA. De kommer ifølge Christian til at være blandt de stærkeste brands i fremtiden. Christian kommer med case-eksempler fra sin egen portefølje i Blazar Capital, og fortæller hvordan han har arbejdet med bæredygtighed.

Bundlinje og sustainability er ifølge Christian ikke nødvendigvis to modsætninger, tværtimod.

I Christians DNA er der, udover at brænde for bæredygtige- og skalerbare virksomheder, og e-handel, også en stor portion innovation.

Målgruppe: For folk der arbejder i salg og marketing.

Om Christian Arnstedt

Christian Arnstedt har de fleste danskere lært at kende fra DR’s populære iværksætterprogram ”Løvens Hule” - og det er der god grund til. For trods sin unge alder har Christian gjort kometkarriere. Efter lynuddannelsen på London School of Economics, opnåede han at blive den yngste juniorpartner nogensinde i Europa hos konsulenthuset McKinsey og har siden stiftet virksomhedsfabrikken Blazar Capital, der opbygger virksomheder med fokus på nethandel.

Det gav ham en flot plads som én af Europas største erhvervstalenter hos erhvervsmagasinet Forbes.  Og så er han efterkommer til én af de tre stifterfamilier bag milliardkoncernen FLSmidth.

Praktiske oplysninger

Tirsdag 29. november kl. 09.00-10.00

Link for tilmelding til Business Danmarks side: Webinar: Christian Arnstedt om bundlinje og sustainability | Business Danmark – (Bemærk tilmeldingen foregår hos Business Danmark)