Webinar

Danskernes medieforbrug og holdninger til annoncering

Få skarpe indsigter i danskernes medievaner og bliv bedre rustet til at vælge de kanaler, formater og budskaber, der virker.

Foto: GettyImages

Hvor fanger du danske forbrugeres opmærksomhed, når deres medievaner ændrer sig? Hvordan bruger danskerne egentlig medier i deres hverdag og hvad tænker de om de annoncer, de møder undervejs? På webinaret får du et aktuelt indblik i de trends, der former danskernes medieforbrug anno 2026 og dermed også rammerne for effektiv annoncering.

Vi dykker ned i danskernes medievaner og deres holdninger til annoncering. Et særligt fokus er de skræddersyede annoncer. Hvor går grænsen mellem relevant og påtrængende? Vi zoomer også ind på udvalgte konkrete annonceformer og ser på, hvad der adskiller dem i forbrugernes øjne. Sidst og ikke mindst vil vi kigge på trends som native advertising, streaming med reklamer, sociale medier og korte videoformater.

Alt sammen for at give dig perspektiver, du kan bruge i dit arbejde med marketing, kampagner og forbrugerforståelse.

Dit udbytte

  • Bliv opdateret på de vigtigste tendenser i danskernes medieforbrug
  • Forstå, hvilke behov forskellige medier dækker i hverdagen
  • Få inspiration til at skabe annoncering, der opleves relevant og troværdig

Hvem bør deltage?

Webinaret er relevant for dig, der arbejder med marketing, branding, kampagner eller forbrugerindsigt og for dig, der vil forstå, hvordan danskernes medievaner påvirker markedet, kunderne og forretningen.

Oplægsholder

Philip arbejder med strategisk analyse, der hjælper virksomheder med at styrke deres brand, skærpe deres portefølje og optimere deres prissætning – med ét mål: at skabe vækst. Han kombinerer frameworks som Brand Positionering, Category Entry Points og Jobs to be Done med en praktisk forståelse for, hvordan brandarkitektur, sortimentsstruktur og pris spiller sammen i markedet. Hans tilgang handler ikke kun om at måle, men om at stille de rigtige spørgsmål – og omsætte indsigter til klare, værdiskabende beslutninger. Det kan være at identificere hero-produkter, skære støj væk i sortimentet, justere prisstrategien eller forankre brandet stærkere i relevante forbrugssituationer. Alt sammen med afsæt i én ting: at finde og aktivere de løftestænger, der driver præference, penetration og profitabel vækst.

Philip Nørskov Alexandersen

Specialist i vækstorienteret analyse, porteføljeoptimering og prissætning, Wilke

Oplægsholder

Daniel har igennem mange år arbejdet med vækstmuligheder gennem handlingsorienterede indsigter. Det primære fokus ligger på strategisk analyse, der hjælper virksomheder med at udvikle nye mulighedsrum og blive endnu mere konkurrencedygtige på områder som pricing, porteføljestyring, branding, kommunikation og kundeoplevesen. Som fast taler på Copenhagen Future TV konferencen, har Daniel en særlig interesse for mediesektoren og de nærliggende brancher, hvor der er stærkt fokus på segmentering, kundernes valgkriterier og hele kundeoplevelsen. Med erfaringer fra mange forskellige brancher, produkter og ydelser, perspektiverer Daniel ofte, da ting der driver vækst i en branche, måske også kan bruges et andet sted. Der er altid idégenerering i gang på de workshops han er en del af.

Daniel Ebert Pedersen

Specialiseret i at finde vækstskabende løsninger til virksomheder, Wilke

Mere viden om branding?

Deltag på Brand Owners Day 2026 og hør Daniel og Philips indlæg om hvordan et brand går fra awareness til reel uomgængelighed. Deres præsentation på konferencen sætter fokus på, hvordan brands bliver lettere at huske, mere attraktive at identificere sig med og mere trygge at vælge, med særlig vægt på coolness, social kapital. Derudover vil de fortælle hvordan brands opbygger tillid og hvorfor lige netop dette er vigtigt for brands i en tid, hvor AI stormer frem. Mød også bl.a. Bestseller, Carlsberg og Schulstad der fortæller om hvordan de arbejder med medier og branding i AI-tiden.