Webinar

Få indsigt i danskernes brug og oplevelse af Amazon

I oktober indtog Amazon Skandinavien, da de åbnede en platform i Sverige. Det er derfor mere relevant end nogensinde at tage et valg om dine digitale salgskanaler, og hvorvidt Amazon skal indgå eller ej. Få dugfriske tal på danskernes kundeadfærd og oplevelser på Amazon, så du kan tage et oplyst valg.

Det har efterhånden været en kendsgerning i nogle år, at Amazon var på vej ind i Skandinavien. Senest ved åbningen af den svenske platform den 28. oktober 2020 har vi set, at Amazons indtog i Skandinavien ikke blot er rygter, men en afgørende realitet.

Der er ikke et endegyldigt rigtigt svar på spørgsmålet om, hvad man skal gøre for at stå stærkest i konkurrencen – men alle virksomheder skal lytte til og lære om deres kunder for dernæst at kunne omsætte deres viden til en strategi, der gavner både virksomheden og kunderne.

En vigtig del af dette er markeds- og kundeindsigter.

Analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion har derfor i den seneste tid samlet en del viden om Amazon – og om hvordan det kommer til at påvirke danske handelsvirksomheder, når den danske markedsplads går i luften. Den viden kan bruges til at vurdere, hvordan din virksomhed skal positionere sig i den nye markedssituation, der opstår med Amazons ankomst.

Kom med, når Epinion præsenterer deres indsigter fra bl.a. en undersøgelse om brugen og oplevelsen af Amazon blandt den danske befolkning og giver indblik i nogle af de implikationer, de ser som følge heraf for danske e-handelsvirksomheder.

Udbytte:

  • Dugfriske tal på danskernes kundeadfærd og oplevelser på Amazon
  • Indblik i implikationer for e-handelsvirksomheder ved Amazons ankomst i Danmark

Oplægsholder

Jesper er Director i Epinion med fokus på Consumer Goods & Retail. Med 10 års erfaring i at yde databaseret rådgivning til danske og internationale virksomheder er Jesper ekspert i kundeloyalitet og brand building.

Epinion

Jesper Lykke Nielsen

Director, Consumer Goods & Retail

Oplægsholder

Signe er Manager i Epinion med ansvaret for de kvalitative analyser. Signe har i 20 år arbejdet med forbrugerpsykologi og -adfærd og rådgivet danske virksomheder om de forretningsmæssige implikationer, der følger en dybere forståelse af sine kunder.

Epinion

Signe De Cordier

Manager, Head of Qualitative

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden