Webinar

Få styr på prismarkedsføringsreglerne inden højsæsonen

Bruger du begreber som udsalgspris, chokpris, tilbud eller anden salgsfremmende udtryk overfor forbrugerne? Forbrugerombudsmanden offentliggjorde reviderede retningslinjer for prismarkedsføring i maj 2022, som bl.a. indebærer en ny tilbudsperiode uden undtagelser til reglen. Deltag på dette webinar, hvor vi klæder dig på til at kunne håndtere og bruge reglerne optimalt i den kommende højsæson med Black Friday, jul og udsalg.

Den 28 maj 2022 lancerede Forbrugerombudsmanden de reviderede retningslinjer for prismarkedsføring, som følge af en ny bestemmelse om prisnedsættelser i prismærkningsbekendtgørelsen. Den helt store ændring indebærer bl.a., at en vare fremover skal have haft sin normalpris i mindst 30 dage, før prisen kan anvendes som sammenligningsgrundlag ved en prisnedsættelse. Den tidligere 6 ugers periode ændres dermed til en 30-dages periode.

De reviderede regler får med andre ord konsekvens for, hvor længe et produkt skal have været udbudt til en ”normalpris”, før samme produkt må komme på tilbud igen. Dette har således stor betydning for hvorvidt dine Black Friday tilbud kan markedsføres til samme tilbudspris i det efterfølgende julesalg.

Webinaret er vigtigt for dig, hvis du kan sige ja til følgende

Kan du sige ja til blot ét af følgende udsagn, bør du deltage i webinaret:

  • Sælger til forbrugere uagtet om det er i fysisk butik eller webshop
  • Anvender ”prisrabat” overfor forbrugerne

Efter webinaret vil du være klædt på til at håndtere din prismarkedsføring,  så virksomheden holder sig inden for lovgivningen. Du får mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Oplægsholder

Heidi har over 20 års erfaring med at rådgive inden for markedsføring, databeskyttelse, medier og varemærkebeskyttelse. Hun har erfaring med at rådgive både danske og internationale virksomheder. Derudover er hun ofte benyttet til at afholde oplæg og kurser.

Heidi Højmark Helveg

Advokat, CO:PLAY Advokatfirma

Oplægsholder

Tevin Lac har i de seneste tre år arbejdet med projektet E-eksport via Online Markedspladser. Han er derudover Head of E-commerce i DI.

Tevin Lac

Seniorchefkonsulent, Fagleder, Digital handel / Head of e-commerce

Oplægsholder

Kim arbejder primært med e-handel og ny teknologi, som kan understøtte fremtidens handel på tværs af B2B, B2G og B2C.

Kim Bruno-Lindby

Chefkonsulent