Webinar

Webinar: Kom godt i gang med e-handel direkte til forbrugeren

Er du en producent eller grossist, der ønsker at udvide kundekredsen til også at inkludere forbrugermarkedet (B2C)? Sælger du i dag varer, der er relevante for forbrugerne? Og overvejer du at starte e-handel (webshop), men er i tvivl om hvilke krav det stiller til din virksomhed? Deltag på dette webinar, hvor vi i samarbejde med MakesYouLocal taler om de udfordringer, du vil møde, og hvordan de løses.

Coronakrisen har på mange måder ændret den måde, vi som forbrugere køber produkter på og dermed også virksomhedernes kanal- og omsætningsmix. Det er især de digitale salgskanaler (e-handel) som har oplevet fremgang, mens de traditionelle salgskanaler har tabt terræn. Derfor er det også gået op for flere virksomheder, især dem uden digitale salgskanaler, at der skal fokuseres på e-handel for at blive klar til en fremtid med nye handelsmønstre.

D2C e-handel giver styrring og indsigt

Direct-to-Consumer (D2C) eller Business-to-Business-to-Consumer (B2B2C) e-handel er derfor blevet en populær vej for virksomheder, der producerer/sælger forbrugsvarer (CPG - Consumer Packaged Products),  til at sælge direkte til slutforbrugerne. Med andre ord en ny kundegruppe, som virksomhederne ikke tidligere har haft kendskab til.

En af fordelene ved at sælge direkte til forbrugeren er at der skabes en relation mellem producenten og slutforbrugeren, hvilket giver producenten større kontrol over sit brand, omdømme, marketing og salgstaktik. Endvidere hjælper det producenten med at lære deres brugere af produktet bedre at kende og kan derfor nemmere engagere kunderne i produkt og brand.

D2C e-handel kræver mere end en webshop

At starte D2C e-handel er meget mere end blot at starte en webshop. Det tekniske er i dag den mindste udfordring med salg til slutbrugerne. Den store udfordring er at etablere sig og vinde kunder i et konkurrencetungt online marked. Har din virksomhed ikke tidligere solgt direkte til forbrugere, så vil det også kræve en del ressourcer og kompetencer at få organisationen indrettet til dette.

DI Handel inviterer derfor i samarbejde med MakesYouLocal til dette webinar, hvor vi taler om de forskellige udfordringer, og ikke mindst vil der være mulighed for at stille spørgsmål og efterfølgende tage en direkte dialog med os eller MakesYouLocal. 

Program

    • Velkommen

      v/DI Handel

    • Succes med direkte salg v/Max Riis Christensen, MakesYouLocal

      Her vil vi kigge på de indledende overvejelser i forhold til kunder og konkurrenter, samt de udfordringer der kan være internt i organisationen, når du skal i gang med e-handel i Danmark.

    • Lancer i et nyt land på 4 uger v/Max Riis Christensen, MakesYouLocal

      Har du en webshop, og sælger du allerede i Danmark, hvordan lancerer du så i et yderligere marked?

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden