Webinar

Kom i gang med cybersikkerhed

De fleste ved, at cybersikkerhed er vigtigt, men de færreste er kommet i gang. Her får du overblikket, eksemplerne og det første skridt.

Foto: GettyImages

Webinaret starter:

21.05.2026 09.00

Cybersikkerhed bliver ofte gjort til et teknisk spørgsmål. Noget som IT skal tage sig af.
Men i praksis er det langt mere grundlæggende. Det handler om basale forretningskritiske processer:

  • kan I tage imod ordrer
  • kan driften fortsætte
  • kan I levere til jeres kunder – som lovet

Webinaret fokuserer på cybersikkerhed i forretningen med udgangspunkt i danske handelsvirksomheders aktuelle udfordringer. Vi gennemgår typiske fejl, deres konsekvenser, og hvad der virker bedst, når virksomheder skal beskytte systemer og data.

Derfor skal du deltage

De fleste ved godt, at cybersikkerhed er vigtigt. Men i en travl hverdag er det sjældent det, der står øverst på to-do listen. Det ændrer ikke på, at konsekvenserne kan være meget konkrete og meget dyre.

Vi vil give dig et realistisk billede af risikoen og gør det nemt at tage hul på arbejdet. Du får indblik i, hvordan virksomheder som din egen bliver ramt, og hvad de gør for at beskytte sig. Og vigtigst af alt, hvordan du selv kan starte uden at drukne i teknik og kompleksitet.

Målet er ikke at gøre dig til ekspert. Målet er, at du kommer i gang.

Hvem er det relevant for?

Webinaret henvender sig til alle med ansvar for virksomhedens daglige drift – uanset om det gælder ledelse, e-commerce, økonomi eller administration. Teknisk erfaring er ikke nødvendig.

Hvad får du med dig?

Efter webinaret ved du, hvor din virksomhed er sårbar, og hvad du skal prioritere. Du får et konkret næste skridt. Vi præsenterer også Cyber Survey, et gratis værktøj til overblik og handling.

Tilmeld dig webinaret og få styr på det vigtigste, at din forretning også fungerer i morgen.

Oplægsholder

Jeppe Engell er cybersikkerhedsekspert i Dansk Industri og arbejder med trusselsudvikling og de sikkerhedsudfordringer, virksomheder møder i praksis. I dag giver Jeppe nogle perspektiver på cybersikkerhed med relevans for DI Handels medlemmer.

Jeppe Engell

Chefkonsulent, DI Cybersikkerhed