Webinar

Kundesegmentering i praksis: Gik på opdagelse i data og fandt vores nye kundesegmenter

Kampen om danskernes opmærksomhed har aldrig været hårdere på tværs kanaler og medier. Hvis du skal trænge igennem mediestøjen og opnå mere salg, skal du være nærværende i din kommunikation og tilbud, det kræver endnu bedre kendskab til dine kunder. På dette webinar vil Heidi Ahlefeldt-Laurvig fortælle, hvordan Life Extension Europe fik delt kunderne op i 21 segmenter og hvordan de arbejder med dem i dagligdagen.

Webinaret er overstået

Optaget webinar vises her på siden 31.05.2022 11:15

Datadreven kundeindsigt er i dag en forudsætning for at kunne kommunikere målrettet og relevant, samt at kunne finde nye kunder. Med data kan du nemlig opnå indsigt og forståelse af dine kunder og deres behov, og på den måde ramme kunderne med de rigtige budskaber og tilbud, på det helt rigtige tidspunkt i et relevant medie. Effektiv og relevant salg af varer eller tjenesteydelser kræver kort sagt, bedre indsigt og forståelse af kunderne.

Deltag på dette webinar og hør, hvordan Heidi og Steen har arbejdet med kundedata hos Life Extension og hvorledes de har defineret deres kundesegmenter. Udgangspunktet har været data fra deres e-handelsplatform/CRM og tal fra deres gratis Google Analytics, som har givet ny indsigt til at dele kunderne op i 21 operationelle segmenter/cluster, som har forskellige adfærdsmønstre og indkøbsbehov.

Mød også Peter fra Erhvervshus Hovedstaden, der vil fortælle om trends og tendenser fra udlandet i at bruge og udnytte data. Hør hvordan internationale virksomheder går nye veje for at opnå bedre kunde og forretningsforståelse gennem analyser på deres data.

Vi glæder os til at se dig

Oplægsholder

Heidi kommer med 20 års succesfuld track record inden for vækst, transformation, branding & marketing samt digitalisering, fra bl.a. Gillette, L’Oréal, Cloetta, Dagrofa og Coop. De sidste år har hun hjulpet Life Extension Europe, til at blive en mere professionel og data-drevet e-handelsvirksomhed.

Heidi Ahlefeldt-Laurvig

CMO/CGO, CS Medica A/S

Steen er Senior Digital Analytics Specialist hos IIH Nordic og er grundlæggeren af Danish Web Analytics Circle. Steen er en kendt og respekteret international foredragsholder og fokuserer på den forretningsmæssige side i brug af data frem for teknikken.

Steen Rasmussen

Senior Digital Analytics Specialist, IIH Nordic

Peter rådgiver virksomheder i digitalisering, automatisering og datadreven vækst. Han har bred erfaring med innovationsprocesser, produktudvikling, salg og international skalering.

Peter Keller-Larsen

Senior Forretningsudvikler & Facilitator, Erhvervshus Hovedstaden

Kort om projektet

Per 01. januar 2021 opstartede DI Handel, CBS og Erhvervshusene et 3-årigt projekt: ”Datadreven kundeindsigt”, som er fondet af Industriens Fond. Projektets formål er bl.a. at give danske SMV’er, der afsætter fysiske produkter, indsigt og kompetencer til at skabe vækst gennem en datadreven kundeforståelse og deraf dannelse af datadrevne kundesegmenter med sigt på salg. Helt konkret vil projektet give danske SMV’er forudsætninger for at kunne gå fra en overordnet forståelse af datadrevne vækstmuligheder til operationelle tiltag i den enkelte virksomheder via bl.a. værktøjer, events og virksomhedsforløb.

Læs mere på www.brugkundedata.dk

image53ykl.png