Sådan navigerer din marketingafdeling bedre i uforudsigelighed
Agilitet kan lyde som et slidt buzzword, men med nye digitale muligheder, nye forventninger fra kunderne og ændrede forretningsmodeller, så stiller omverdenen større krav til din marketing-indsats. Sammen med Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor på CBS sætter vi i dette webinar fokus på begrebet: Marketing agilitet.
Vi skal som marketingprofessionelle være hurtige til at forstå og tilpasse os markedets behov samt træffe effektive beslutninger. Det kræver, at man kan indsamle og analysere data, dele viden internt og anvende den proaktivt i markedet. Det kalder vi marketing agilitet. Men ægte agilitet kræver mere end ’bare’ teknologi. Det kræver en ændring af vores mindset og vores ledelsespraksis.
Bliv klædt på til vores webinar
Webinaret giver dig både den teoretiske baggrund og praktisk indsigt i agilitet i marketing fra ekstern lektor på CBS, Per Østergaard Jacobsen. Samtidig får du inspiration til, hvordan din virksomhed kan arbejde mere agilt og på den måde skabe værdi for både kunder og forretning.
På webinaret får du indsigt i:
- Hvordan dit ledelsesmindset kan hindre agilitet
- Hvorfor nye teknologier ikke i sig selv skaber forandring, hvis ledelsens og medarbejdernes mindset ikke følger med.
- Hvordan du skaber gode kundeoplevelser
- Hvordan din organisation kan være klar til at reagere på viden i realtid
- Hvordan du kan fremtidssikre din organisations kompetencer
Hvem bør deltage?
Ledere og marketingprofessionelle, der ønsker at drive innovation, forbedre kundeoplevelser og gøre deres organisation klar til at agere i en verden præget af konstant forandring.
Tilmeld dig nu, og få konkrete værktøjer til at styrke din virksomheds marketing agilitet.
Oplægsholder
Per Østergaard Jacobsen er direktør i konsulentvirksomheden Efficiens og ekstern lektor og projektleder for Institut for Afsætningsøkonomi på CBS. Per har skrevet 12 bøger om kundedata, Big Data, CRM, digitalisering, kunderelationer og loyalitetskoncepter og anses for en af de førende danske eksperter inden for feltet.