Webinar

Vind salget: Sådan matcher du indkøbernes behov

Oplever du også, at indkøb er mere datafokuseret end salg, og ofte forventer mere, end du kan levere? Så er du langt fra den eneste. Salg handler nemlig ikke længere om relationer, alene. Men om at dokumentere værdi sort på hvidt. Og her kommer salget ofte til kort.

Foto: GettyImages

Webinaret starter:

04.03.2026 09.00

”Indkøb har for alvor overhalet salg”, forklarer CBS-professor Mogens Bjerre. Så tydeligt er budskabet, når snakken falder på forskellen imellem indkøbs- og salgsafdelingerne i dag.

På dette webinar giver han dig svar på, hvordan de dygtigste B2B-indkøbere tænker, hvad der giver dem overhånden og han løfter sløret for ny forskning, der skal bringe salget tilbage på omgangshøjde.

Gabet vokser mellem salg og indkøb

Foreløbige analyser tyder på, at indkøb bruger data, teknologi og processer langt mere systematisk end salg – og det skaber et farligt gab, hvor salgsafdelingerne kommer til kort. Det vil DI Handel, CBS og Business Danmark gøre noget ved med forskning i "Fremtidens B2B-salg og indkøb".

Dette webinar er for dig, der arbejder med salg og kommerciel ledelse.

Du får svar på:

  • Hvordan indkøb bruger ressourcerne og måler værdi
  •  Hvad der er best practice for din salgsproces
  •  Hvordan du bruger salgets dyder til at komme tilbage i front

Du kan følge med i projektet ”Fremtidens Salg og Indkøb” på FSOI.dk.

Mogens Bjerre, professor på Copenhagen Business School (CBS). Han er forskningsleder for ”Fremtidens Salg og Indkøb”, der laves i samarbejde med DI Handel og Business Danmark.