Webinar

Sådan motiverer og udvikler du din hjemmearbejdende salgsstyrke

På trods af Zoom, Teams og andre digitale platforme, der flittigt er blevet brugt og rost under coronakrisen, så halter salgsteamet faretruende bagud på effektiviteten ved hjemmearbejde. Det kan koste omsætning, vækst og i sidste ende danske arbejdspladser.

To ud af tre danske sælgere har ikke kompetencerne til at arbejde virtuelt, og det går ud over virksomhedernes bundlinje i en svær tid.

Især i Danmark ser det slemt ud, hvor blot 34% af sælgerne viser sig at være dygtige nok til at kunne arbejde og sælge virtuelt.

Salgsledelsen skal blive bedre til at motivere og coache salgsstyrken – og holde salgsteamet ansvarlige for deres resultater. Salgsarbejde er en performancedisciplin, der kræver de rigtige prioriteringer, kreativitet og initiativer i løbet af dagen. Sælgerne skal blive bedre til at jagte nye kunder, selvstarte muligheder og tage ansvar for deres resultater. Hvis de skal arbejde hjemme, så skal de kunne arbejde selvstændigt og uden supervision. Det er under halvdelen af de ældre og omkring en tredjedel af de yngre, der har disciplinen og evnerne til det.

Dit udbytte fra webinaret vil være indsigt i hvilke kompetencer, der er afgørende, og hvad der skal til for at udvikle teamet. Hvilke færdigheder kræves det fra ledelsen, og hvordan kan det forankres i hverdagen.

Målgruppen for webinaret er: Direktører, VP for salg og salgschefer. 

Jens Lind-Winther

Jens Lind-Winther er Managing Partner i ValueSelling Associates, Inc med kommercielt ansvar for ValueSellings forretning i Danmark. I praksis guider Jens salgsteams i, at blive bedre til at sælge på værdi og ikke pris. Struktur, simple processer og effektive redskaber hjælper ValueSellings kunder til at vinde mere og bedre forretning hurtigere. ValueSelling Associates, Inc er organisationen bag ValueSelling Framework® salgsmetoden, der benyttes globalt af førende B2B salgsorganisationer indenfor industri, fremstilling, teknologi, finans mm.. Jens har arbejdet med salg i mere end 25 år. I 2007 blev han trænet i ValueSelling Framework® i hans daværende job hos Gartner, Inc.. I 2015 startede Jens det danske ValueSelling kontor op.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden