Webinar

Webinar: Sådan får I B2B e-handelssucces – både under og efter corona

Under krisen har e-handel vist sig vigtigere end nogensinde før for mange B2B-virksomheder. Uanset om I er pure player eller driver en detail-, grossist- eller produktionsvirksomhed, kan de helt rigtige indsatser online booste jeres salg – ikke blot her og nu men også i fremtiden. Men hvordan sætter I som B2B-virksomhed bedst muligt jeres e-handelsløsning i spil under krisen, og hvordan sikrer I samtidig, at I står stærkest efter corona?

Få svaret, når vi sammen med et af Danmarks førende e-handelshuse, Hesehus, afholder webinar den 25. juni kl. 10.00. Lars Hedal, CEO for Hesehus, har mere end 20 års erfaring med B2B e-handel og vil til webinaret med konkrete aktuelle eksempler vise, hvordan I udnytter onlinehandel maksimalt under krisen. Som set før sætter kriser endnu mere fart på innovation, og det gælder også i forretningsmodellen, hvor fx overvejelserne om at sælge direkte til forbrugerne fylder meget. I indlægget vil I høre om nogle af de afgørende overvejelser, I skal gøre jer netop nu. Endelig vil indlægget også vise, hvad man skal gøre for at komme hurtigt i luften med en ambitiøs webshop, hvis man ikke allerede har den på plads.

I får også et unikt indblik i hvilken rolle webshoppen har spillet for den globale B2B-virksomhed, Dinex, under corona. E-commerce manager hos Dinex, Stefan Dolleris, tager jer med på deres onlinerejse og løfter sløret for, hvordan Dinex på få måneder gik fra ingen e-handel til e-handelssucces. Dinex lancerede for fem måneder siden en international B2B-webshop, og allerede nu kommer 50% af Dinexs samlede omsætning på eftermarkedet fra den ambitiøse e-handelsløsning.

Program

    • 10.00 Velkommen ved DI Handel

    • 10.05 B2B e-handel i en coronatid: Lær af de bedste, få succes under krisen og stå stærkest efter

      v/ Lars Hedal, CEO, Hesehus A/S

    • 10.50 Ny ambitiøs B2B-webshop er helt central for Dinex – også under corona

      v/ Stefan Dolleris, E-commerce Manager, Dinex A/S

    • 11.20 Q&A session

    • 11.25 Afrunding

    • 11.30 Tak for i dag

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Susanne Praefke Svendsen

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3855
  • Mobil +45 4128 5561
  • Send e-mail  

Søren Münster

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 4822
  • Mobil +45 2674 7014
  • Send e-mail