CEO Michael Wictor fra Ehandel.dk (tv.) og chefkonsulent Kim Bruno-Lindby fra DI Handel (th.) til Emeet 2018.

DI Handel Nyheder

Nyt fysisk og digitalt mødested for danske e-handlere

E-HANDEL: Efter stor succes i sit hjemland er ehandel.se, det svenske community for e-handlere, netop blevet lanceret i Danmark. Den danske version ehandel.dk blev lanceret samtidig med, at den brugerdrevne e-handelskonference Emeet fandt sted hos Microsoft Development Center i Lyngby.

Emeet blev grundlagt i forbindelse med Stockholm Social Media Exchange i 2011, og blev til født ud af en svensk e-handlers ønske om at møde andre e-handelsvirksomheder i frokostpausen. Der viste sig at være et stort potentiale, hvilket førte til den første konference kun for e-handlere i Sverige.

Netop pga. det grundlæggende ønske om erfaringsudveksling gjorde, at konferenceformatet blev anderledes end på andre konferencer. Her byder alle deltagerne ind med emner og mødes i sessioner med 10-15 personer, hvorefter der erfaringsudveksles på emnet i ca. 45 minutter.

Brugbar viden via nyt koncept

- Vi lægger stor vægt på høj kvalitet i samtalerne baseret på den personlige vidensudveksling, så alle går hjem med noget brugbart, siger CEO Michael Wictor fra Ehandel.dk og Emeet i Danmark.

Den 4. oktober 2018 mødtes næsten 100 e-handlere til den første Emeet hos Microsoft Development Center i Lyngby og testede det nye koncept. Her var e-handlerne selv primus motor for deling af viden og erfaringer med fokus på e-handel. Emmerne spændte bredt lige fra personaliseret markedsføring og logistik til internationale koncepter og robotteknologi.

Flere Emeets på vej

Manden bag de nye tiltag, CEO Michael Wictor, var glad for denne første test og prøve på Emeet i Danmark. I Stockholm samler Emeet flere hunderede e-handlere.

- Planen er, at der skal komme to Emeets årligt i Danmark, og det skal være gratis for e-handlere. Emeet skal blive det fysiske mødested for e-handlere, hvor vi arbejder på, at ehandel.dk skal være det digitale mødested med viden og nyheder for e-handlere, uddyber han.

I Sverige har ehandel.se over 45.000 unikke besøgende hver uge. Ehandel.se er også til stede i både Norge og Finland og beskæftiger i alt 15 medarbejdere. Både det fysiske og digitale mødested er partner- og annoncefinansieret.

Relateret