Optimeringsspecialist Ole Gregersen præsenterer webanalytics specialist Simo Ahava.

30.01.19 DI Handel Nyheder

Mavefornemmelser giver ikke salg

BLOG: Din webshop skal optimeres baseret på troværdige data, som kan kobles til virksomhedens performance og ikke være baseret på mavefornemmelser. Det kan være en svær øvelse, men webanalytics specialist Simo Ahava kan hjælpe.

For mig er der ingen konverteringsoptimering uden analytics data. Vi er nødt til at kende forholdet mellem besøg og antallet af konverteringer. Det kræver data. Vi skal også kvalificere vores ændringsforslag, og det kræver viden om, hvad der sker på vores site, hvilket kræver data.

Hvor skal du ændre på dit website, og hvad skal du ændre?

Det skal du bruge data til at fortælle dig. 

Når jeg bruger udtrykket datadrevet optimering, så taler jeg specifikt om den type data vi henter i Google Analytics eller i Hotjar eller i tilsvarende tekniske værktøjer, der måler på brugernes sessioner og interaktioner i browseren.

Der er masser af udfordringer i at ville arbejde datacentreret. For bare at nævne tre:

  • Kvalitet: At indsamle relevante, pålidelige og meningsfulde data
  • Analyse: At komme fra data til indsigt og til konkret designændring
  • Modenhed: At ændre kultur og arbejdsgange og fastholde et datadrevet      perspektiv.

Og rækkefølgen herover er ikke tilfældig. Først skal vi indsamle data, så skal vi omsætte dem til ændringer, og samtidig (og sværest) skal vi opbygge en ny måde at arbejde på og blive ved med det: Nye processer – det er altid svært.

Læs også: Konference om konverteringsoptimering og online vækst

Data, der giver mening

På Conversionboost 2019 taler Simo om: ”Meaningful data”. 

Simos blog har gjort ham til lidt af en webanalytics kendis; særligt hans artikler om Google Tag Manager, som er af virkelig høj kvalitet. Det er akademisk og dejligt teknisk nørdet- og det findes ikke meget bedre. Han er en glimrende eksponent for det første punkt herover omkring at indsamle meningsfulde data og behandle dem på en måde, så de siger noget brugbart om, hvordan virksomheden klarer sig. Han er også en saltvandsindsprøjtning til alle dem, der stadig bøvler med at få noget reel indsigt ud af tallene i Google Analytics.

Han er optaget af datakvalitet – eller måske rettere, han er optaget af, hvordan vi bruger de tal, der kommer fra Google Analytics. Hvad betyder de egentlig? Hvor troværdige er de? Hvordan er f.eks. en bouncerate eller en købstragt egentlig produceret, baseret på de sessioner der har været. Han vil hjælpe os med ikke at snyde os selv.

Simo Ahava
”[The analytics] platform that doesn’t care about my business at all” Simo Ahava

Så Simo bygger fundamentet, der gør, at vi vil kunne stole på data og bruge dem til at sige noget om, hvordan forretninger performer. Det er et godt sted at starte. Og så vil Simo gerne have os til at fokusere på det helt afgørende: At sikre at vi udvælger data i webanalytics, der rent faktisk siger noget korrekt om, hvorvidt et besøg på vores website var en succes eller ej.

Oplev Simo Ahava

Du skal høre Simo på Conversionboost, så du kan udfordre dine analytics-konsulenter. Du kan udfordre din egen brug af analytics og få idéer til, hvordan du kan sætte mål for virksomhedens dataindsamling og databehandling.

Læs mere og tilmeld dig lige her: Conversionboost 2019

 

Skrevet af:

Optimeringsekspert Ole Gregersen

Relateret