E-handelseksperten og CEO fra Hesehus Lars Hedal så to vigtige tendenser til NRF; fokus på personalisering og Customer Experience. Læs om dem her.

25.02.19 DI Handel Nyheder

Opnå succes med e-business i 2019

E-HANDEL: Den digitale udvikling går stærkt, og kravene til de digitale løsninger stiger i takt med kundernes forventninger. Derfor er det essentielt, at jeres digitale forretning giver gode brugeroplevelser samt matcher konkurrenternes. E-handelseksperten og CEO fra Hesehus Lars Hedal giver dig her inspiration til hvordan.

I januar deltog Hesehus på NRF Retail’s Big Show 2019 i New York og til marts skal Lars Hedal til SHOPTALK 2019 i Las Vegas. De er to af verdens største konferencer om e-handel og detailhandel:

- Vi så især to vigtige tendenser til NRF; fokus på personalisering og Customer Experience, siger Lars Hedal.

Big data – Big opportunities

- Big data er et værdifuldt redskab til personalisering, og tendensen er gået fra, hvordan vi kan bruge data til at hjælpe os selv til, hvordan vi kan hjælpe kunderne. Alle ved, at man kan sælge mere ved at kommunikere mere målrettet, men nu er det faktisk kunderne, der presser på og forventer at blive mødt individuelt. De ved godt, at virksomhederne har data til at målrette tilbud, indhold i webshoppen, nyhedsbreve osv., siger Lars Hedal.

Tilmeld dig vores SEO-arrangement: Hands-on lynkursus i SEO

Alle kan sælge varer på nettet

- Pris og sortiment er sværere og sværere at konkurrere på, fordi alle kan sælge på nettet. Konkurrence kommer derfor til at ligge i, hvordan man som virksomhed rammer kunden. I skal spørge jer selv, hvad det er for en kunderejse I leverer, hvordan I kan gøre den så nem som muligt, og hvor I kan fjerne bøvl. De steder, hvor det er problematisk for kunden, driver det højst sandsynligt også omkostninger ved jer.

-  Jeg plejer at sige, at de der vinder, er de der gør det nemt at være kunde – og at det er svært at gøre det nemt! Det kan stille store krav til informationer om varerne, leveringstid og meget andet. For eksempel ser vi, at kundernes forventninger til leveringstid kun går én vej: Hurtigere og hurtigere levering. Tiden, hvor ”2-5 dages levering” var fint, er slut i mange brancher. Det handler om, at e-handel i dag er blevet meget mere end bare det at kunne bestille en vare. I B2B snakker vi oftere om hele kundeportaler end om en webshop.

Se og tilmeld dig vores  events og netværk.  

Relateret