03.04.19 DI Handel Nyheder

Import af bordservice og køkkenartikler fra Kina skal registreres

EU-Kommissionen indfører registrering på import af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Kina.

EU-Kommissionen har igangsat en undersøgelse af, om bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale fra Kina indføres til EU via tredjelande for herigennem at omgå den antidumpingtold, som pågældende kinesisk producerede varer har været omfattet af siden 2013.

De specifikke toldkoder, som er omfattet af denne undersøgelse er:

  • 69111000
  • 69120021
  • 69120023
  • 69120025
  • 69120029

Hvis jeres virksomhed importerer pågældende produkter fra lande uden for EU, vil I derfor i de næste ni måneder blive mødt af krav om, at registrere jeres import af disse produkter. Registreringen skal sikre, at der efterfølgende kan opkræves antidumpingtold på pågældende varer, hvis EU altså konkluderer, at kinesisk produceret bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale er blevet indført ad omveje til EU.

I kan læse mere om baggrunden for omgåelsesundersøgelsen og registreringen i Kommissionens forordning

I kan også læse mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Bertil Egger Beck

Konsulent

  • Direkte +45 3377 4695
  • Mobil +45 2063 5006
  • E-mail beeb@di.dk
Relateret