Skjult reklame er ulovligt ifølge markedsføringsloven.

13.08.19 DI Handel Nyheder

Influenter politianmeldt for skjult reklame

Forbrugerombudsmandens hammer falder nu over for social media influenter. Hvis din virksomhed bruger influenter i marketing, så vær opmærksom på, at I også har et ansvar.

Skjult reklame er ulovligt ifølge markedsføringsloven. Det betyder, at reklame tydeligt skal markeres som reklame – uanset medie. Forbrugerombudsmanden har netop politianmeldt fire influenter for ikke at overholde reglerne. Yderligere 10 får en indskærpelse og otte orienteres om reglerne. I alt har Forbrugerombudsmanden undersøgt 37 influenter.

Læs også: Juridisk helpdesk

Influencer marketing stiger i omfang

Influencer marketing stiger i omfang, særligt iblandt virksomheder, der retter sig imod private forbrugere. Fænomenet er underlagt reglerne i markedsføringslovens § 6, stk. 4, der siger, at reklame altid skal kunne identificeres som reklame. Det gælder også når en virksomhed får andre til at reklamere for sit produkt. Hvis en influent reklamerer for en virksomhed, f.eks. ved at vise et af virksomhedens produkter frem på Instagram, Facebook, YouTube, Snapchat, på sin blog eller andre steder, skal det være tydeligt for den, der ser omtalen, at det er reklame.

Læs mere om hvorfor influencer marketing er blevet så stort her.

Virksomhedernes ansvar

Hvis virksomheden sender et produkt til en social media influent vil det som regel være med henblik på omtale via opslag på influentens profil på sociale medier eller lignende. Nogle gange foreligger der er aftale om, at influenten skal omtale produktet og krav til hvordan og hvor ofte. Andre gange fremsendes produktet uden forudgående aftale. Hvorvidt der foreligger en egentlig aftale imellem virksomheden og influenten eller om virksomheden sender produkter til influenten uden forudgående dialog er ikke afgørende for om opslaget skal markeres – kravene til markering kan imidlertid variere.

Dét der er afgørende for, om opslaget skal markeres er, om der er en kommerciel hensigt fra den erhvervsdrivendes side. Hvis man er i tvivl om, hvordan og hvorvidt et opslag skal markeres anbefaler Forbrugerombudsmanden, at influenten oplyser tydeligt om baggrunden for omtalen.

Læs mere om kravene til markering i Forbrugerombudsmandens vejledning til influenter her.

Det er den erhvervsdrivendes ansvar, at den kommercielle hensigt fremgår. Hvis din virksomhed bruger influencer marketing, skal I sørge for altid at gøre influenten opmærksom på, at opslag skal markeres korrekt og tydeligt og følge op på, om det sker.

Læs mere og tilmeld dig: Marketingnetværk

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret