Tirsdag den 15. september 2020 bød vi, i samarbejde med Optuner, IIH Nordic og Ambition, velkommen til årets ConversionBoost konference i Industriens Hus

08.10.20 DI Handel Nyheder

5 tips til brugervenlig m-commerce

Danskerne handler i højere og højere grad mobilt, og det stiller nye krav til din webshops design, hvis brugervenligheden skal være i top.

Tirsdag den 15. september 2020 bød vi, i samarbejde med Optuner, IIH Nordic og Ambition, velkommen til årets ConversionBoost konference i Industriens Hus - en hel dag med 100 pct. fokus på online vækst og konverteringsoptimering. Trods anderledes rammer med afstand, en masse håndsprit og et mindre antal deltagere - var take aways'ene mange.

CEO og research specialist fra Baymard Institute Christian Holst var én af de mange keynote speakere.

Læs også: 10 best practices i e-commerce 2020

Der er 100+ UX problemer på et gennemsnitligt m-commerce site

I sit oplæg gav Christian Holst deltagerne et indblik i UX i m-commerce (mobile commerce) på baggrund af 54.000 timers e-commerce UX research, bestående af 1.200+ "think aloud" usability tests, eye-tracking tests, kvantitative studier med 12.000+ deltagere og UX performance benchmarking:

"Der er over 100 UX problemer på et gennemsnitligt mobilsite. Det betyder, at vi lige nu har mere end 274 guidelines til mobile UX i Baymard Institute. Så der er rigeligt, at tage fat på", fortalte Christian Holst. I sit oplæg præsenterede han 5 udvalgte tips til et brugervenligt design af et m-commerce site:

1. Præsenter dine primære produktkategorier direkte på startsiden.

2. Hav en "Se alle" option som første punkt inden for alle kategorier i din hovedmenu/navigation.

3. Det er "falsk" simplificering, at fjerne brødkrummen på mobil. Brødkrummen er vigtig for de besøgendes navigation - og de beror sig ofte på brødkrummen i deres navigering på sitet. Det er dog sværere, at lave gode brødkrummer på mobil end desktop - der må hverken være for mange eller for få niveauer. Det kan være en god idé, at tage udgangspunkt i ens opsatte produktfiltre.

4. Besøgende bruger indkøbskurven, som et midlertidigt "storage og comparison" værktøj. I tests brugte tre gange så mange indkøbskurven versus "gem" funktionen. Det er derfor vigtigt, at designe indkøbskurven herefter, så den fungerer, som en personaliseret produktliste. Det kan bl.a. gøres ved at: a) der fra produkterne i indkøbskurven er et link tilbage til produktsiden b) der er en thumbnail i passende størrelse for visuelle produkter c) der er en fuld produkttitel for spec produkter d) der er mulighed for og tydelige værktøjer til redigering.

5. Tydeliggør ved check-out, hvorvidt felterne skal udfyldes eller ej. 75 pct. af besøgende er i tvivl.    

Læs også: Undgå at din webshop mister betalinger per 01/01-21

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret