Der er mange forskellige måder, hvorpå du kan være til stede og markedsføre din virksomhed online.

30.09.20 DI Handel Nyheder

Sådan får du mere trafik til din webshop

Har du en webshop, skal du ikke regne med, at kunderne kommer af sig selv. Det kræver online tilstedeværelse og markedsføring, der hvor dine potentielle kunder færdes.

Der er mange forskellige måder, hvorpå du kan være til stede og markedsføre din virksomhed online. Ifølge direktør og partner i markedsføringsbureauet Become Bjarke Bekhøj kan du dog ikke komme udenom Google Ads:

"Google Ads giver dig en målrettet synlighed til den rette målgruppe på tværs af deres foretrukne websites. Google, som søgemaskine, indgår også i langt de fleste kunders købsrejse. Google Ads bør derfor være en central del af jeres marketing mix, hvis I vil forblive konkurrencedygtige og få succes med jeres webshop".

Med mere end 12 års erfaring indenfor online marketing ved Bjarke, hvad der fungerer - og hvad der ikke gør. Han er altid på forkant med de nyeste tendenser og online marketingværktøjer, der kan bringe virksomheders forretning til næste niveau. Torsdag den 22. oktober 2020 er han oplægsholder på vores webinar om Google Ads B2C.

Læs også: Juridisk viden om online markedsføring

Tre tips til mere trafik

Google Ads er hele motoren bag Googles markedsføringsværktøjer, og den begrænser sig derfor ikke kun til de betalte søgeresultater. Med Ads kan du også lave videoannoncering, displaynetværk, retargeting mv.: "I B2C er Google den største kilde til ny omsætning", fortæller Bjarke Bekhøj. Hans tre bedste tips til, at bruge Google til at generere trafik er:   

1. Kom i gang med Google Shopping

Med Google Shopping høster du fordel af forbrugerne allerede inden de kommer ind på din webshop, da dine produkter vises i toppen af Googles søgeresultater med billede og pris. Du er dermed synlig i købsøjeblikket. Man kan faktisk komme i gang gratis, fordi Google har lavet en platform, der både består af annoncer og ikke-annoncer.

2. Brug retargeting

Hvis du vil have mere trafik til din webshop, skal du arbejde med retargeting på Displaynetværket, videonetværket (jf. YouTube) og faktisk også på søgenetværket. Der er stor konverteringsværdi i at bruge adfærdsdata til at målrette til folk, der allerede har interageret med dit content og vist interesse for din virksomhed. Arbejdet med adfærdsbaseret målretningen er ofte - ikke en "lavt hængende frugt" - men mere "next level" for de, der ønsker at gå videre med Google Ads.

3. Brug flere penge

Selvom det er gratis, at komme i gang med Google Shopping, koster det penge, at annoncere med Googles resterende markedsføringsværktøjer. Det giver derfor mening, at flere penge genererer mere trafik. Det er dog vigtigt, at pointere to ting i den forbindelse: 1) Du betaler kun per klik ved brug af Google Ads - du betaler derfor kun for reel trafik 2) Før du bruger flere penge, skal du være skarp på din målretning, så du ikke betaler for irrelevante kliks. 

Vil du vide mere?

Ønsker du at få et dybere indblik i brugen af Google Ads i B2C regi? Så kan du deltage i vores webinar den 22. oktober 2020, hvor du bl.a. får mere viden om: den digitale B2C købsadfærd, strategisk brug af Google, Google Ads produktpalette, konkrete eksempler på B2C markedsføring via Google Ads og værktøjer til at undersøge eget potentiale på Google.

Det er gratis at deltage.

Læs mere og tilmeld dig her: Google Ads B2C.

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret