DESMI udvikler og producerer pumper og systemer til bl.a. den maritime industri.

04.12.20 DI Handel Nyheder

Kundeservice i 3D

Over 1.000 siders vedligeholdelsesmanualer på komponenter til bl.a. vandbehandling er kogt ned til 3D visualiseringer i DESMI’s nye app. Den hjælper deres slutbrugere med at betjene, vedligeholde og foretage eftersyn af deres produkter, whenever og wherever de har brug for det.

DESMI udvikler og producerer pumper og systemer til bl.a. den maritime industri. Det er komplekse produkter, der kræver support af slutbrugeren, som ofte befinder sig midt ude på et ocean uden internetforbindelse. Slutbrugeren har derfor behov for at kunne klare sig alene i et miljø, hvor store papirmanualer er uhensigtsmæssige:

“Vi udviklede app’en  for at nå ud til alle vores kunder og internt ud i organisationen med et træningsværktøj, som ville gøre det muligt for os at dele viden på en hurtig og effektiv måde. Vores kunder befinder sig rundt omkring i hele verden med begrænset internetadgang, og hvor det er ikke muligt at køre alt online. Derfor havde vi brug for at kunne distribuere offline serviceydelser, som fungerer ved at downloade app’en, når man har internetadgang og således bruge dem offline”, fortæller Head of Projects and Engineering i DESMI Ocean Guard, Mark Kalhøj Andersen.

App’en hjælper maskinmestrene med at forstå ballastvandsystemet: Hvad det er, hvordan det skal betjenes, og hvordan vedligehold og eftersyn skal foretages. Det var derfor vigtigt, at maskinmestrene nemt kunne tilgå servicemanualer, og her var en app, den mest tilgængelige løsning:

”Vi ville gerne nå ud til så mange som muligt uden at det kostede dem noget. Vi begyndte derfor at undersøge, hvad mediet skulle være. Skulle vores slutbruger købe en Hololens eller fandtes der andre medier? Vi fandt ud af, at det var urealistisk, at alle vores slutbrugere skulle ud og investere i et nyt produkt. En mobiltelefon til gengæld - det har alle.”

DESMI’s tre første skridt

  1. Hvilke teknologier findes der?
  2. Hvem er målgruppen?
  3. Hvad har målgruppen brug for?

Supportfunktionen belastes mindre, og kunderne er glade

Appen er en visuel, interaktiv vedligeholdelsesmanual. Med andre ord er det en interaktiv manual til en smartphone til at træne og supportere brugeren på en ny og effektiv måde. Det har ligeledes et 3D visualiseringselement, hvor brugeren kan droppe ind i specifikke vedligeholdelsesdele for de enkelte komponenter ved at trykke på markeringen på komponenten. Derudover er der en afsnit, hvor man kan finde et hurtigt svar på de mest almindeligt stillede spørgsmål:

”Det lyder enkelt, og det skal dét også være for slutbrugeren, men processen har krævet en del. Der er meget forarbejde til en app som vores. Alle komponenter er produceret i 3D elementer, og instruktionerne er til hver komponent”, fortæller Mark Kalhøj Andersen.

På trods af at DESMI’s app kun har været i drift i et par måneder, begynder de allerede at kunne se effekterne. Antallet af downloads er kontinuerligt stigende, og DESMI forventer at supportfunktionen belastes mindre, når slutbrugeren benytter app’en i stedet for support. De, der har downloaded app’en og taget den i brug, er kommet med rigtig positiv respons.

Læs også: Hvad skal en B2B webshop kunne ifølge indkøberne?

Vedligeholdelsesafsnittet med detaljerede diagrammer, billeder og beskrivelser.

Udvidelser af app’en i vente

Appen indeholder udover en visuel vedligeholdelsesmanual også et Augmented Reality (AR) værktøj. Brugerne kan med værktøjet rette deres kamera mod en jævn flade, trykke på en knap, og en 3D version af systemet vil fremstå på skærmen, som om det er i det rum, hvor de befinder sig, og det har især DESMIs sælgere været glade for:

”Vores sælgere har brugt funktionen som blikfang, selvom vores app egentlig ikke var tiltænkt som en del af salgsmaterialet. De bruger også app’ens nuværende kernefunktion: ’at kunne servicere slutbrugeren’, som et USP i deres dialog med indkøberen. Næste skridt er derfor, at få flere produkter ind i app’en og at få den på iOS platformen”, slutter Mark Kalhøj Andersen.

Læs også: Nye tendenser i B2B indkøbernes digitale adfærd

App’en har også en AR funktion. Det er dog ikke kernefunktionen, men bruges alligevel af Desmis sælgere til blikfang. App’en er udviklet af Virsabi.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Katrine Jacobi
Skrevet af:

Katrine Jacobi

Relateret indhold