Erhvervsakademi Aarhus har lanceret en ny efteruddannelse til nuværende og kommende ledere i fremtidens salgsorganisation baseret på konklusionerne fra forskningsprojektet Morgendagens Salg, som DI Handel er  en del af.

15.12.20 DI Handel Nyheder

Nyt salgsudviklingsforløb til salgslederen

Viden fra Danmarks største salgsforskningsprojekt Morgendagens Salg, som DI Handel er partner i, er fundamentet for et nyt salgsudviklingsforløb. Sales Excellence 360 hedder det.

Erhvervsakademi Aarhus har netop lanceret en ny skræddersyet efteruddannelse til nuværende og kommende ledere i fremtidens salgsorganisation baseret på konklusionerne fra forskningsprojektet Morgendagens Salg, som DI Handel er en del af.

Konklusionerne fra forskningsprojektet munder ud i 7 dyder, der har vist sigt at være afgørende faktorer for virksomhedens evne til at tjene penge og vækste. Og det er netop disse 7 dyder, som uddannelsen tager udgangspunkt i:

Resultaterne fra Morgendagens Salg påviser en sammenhæng mellem 7 dyder og evnen til at skabe vækst og resultater. Det er afgørende godt nyt, men vi er gået skridtet videre og har suppleret med yderligere to dyder i uddannelsen.”

”Dyd nr. 8 værende fremdrift med mere fokus på, hvordan fremdriften og væksten skabes, og dyd nr. 9 værende forankring, hvor vi går i dybden med virksomhedens evne til at forankre de tiltag, der skal sættes i værk for at sikre, at vi opnår de ønskede adfærdsændringer og resultater. Vi mener, at suppleringen skaber den ledelse, effektivitet og acceleration på tværs af hele afsætningsorganisationen, der skaber et spændende nyt fundament for at få succes med salget”, fortæller chefkonsulent og ansvarlig for efteruddannelsen Jacob Schack Iversen.

Efteruddannelsesforløbet går i bl.a. i dybden med:

  • Hvad dækker dyderne over?
  • Hvordan kan du helt konkret arbejde med at styrke området?
  • Hvilke dyder er vigtige for jer – i jeres virksomhed?
  • Hvilke vil give mest mening og resultater at arbejde videre med?

Uddannelsen er akkrediteret med 10 ECTS-point og foregår i et mix af online- og tilstedeværelsesundervisning på Erhvervsakademi Aarhus. Første hold starter op i marts og afsluttes i juni.

Læs mere og tilmeld dig: Sales Excellence 360

Omstillingsfonden støtter forløbet med 8.700 kr. for alle deltagere i målgruppen. Læs mere om denne mulighed på forløbets hjemmeside.

Læs også: Spark salgsåret i gang med en gratis kickoff-gameday

Ledelse er essentielt i fremtidens salg

Erhvervsakademi Aarhus er ikke den eneste uddannelsesinstitution, der har fået øjnene op for projektet. Over det seneste år har forskningsprojektets konklusioner både inspireret til en ny HD2 i Salg og Marketing på CBS, og en ny efteruddannelse i salgsledelse på IBA – Erhvervsakademi Kolding.

”En af de syv udvalgte salgsdyder er, at man skal tillægge salgsledelsen en større betydning i fremtiden, så timingen for uddannelserne er ideel. I dag har salgslederen en uhyre vigtig funktion, og lederens evne til at planlægge, performe og ikke mindst sammensætte det rigtige team er altafgørende for, at virksomheden kan forløse sit fulde potentiale”, fortæller branchedirektør i DI Handel Sidsel Dyrholm Holst.

”I dag er de fleste markeder 100 pct. transparente, og det stiller store individuelle krav til sælgeren og ikke mindst til salgslederen i forhold til at have fokus på værdiskabelsen hos kunderne. Det er derfor rigtig glædeligt, at det netop er nogle af de værktøjer, man tilegner sig”, forklarer hun.

Læs også: Pandora har løftet salgsrollen

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Katrine Jacobi
Skrevet af:

Katrine Jacobi

Relateret indhold