DI Handel og Immeo afholder den 24. marts 2020 seminaret: Tag ejerskab på den digitale produktoplevelse.

20.02.20 DI Handel Nyheder

Seminar: Tag ejerskab på den digitale produktoplevelse

Digitalt salg og marketing målrettet den enkelte kundes situation er vigtigere end nogensinde før. Et Product Information Management-system (PIM), der bringer relevant information om produkternes egenskaber og kvaliteter, er nøglen til et styrket omnichannel-salg. Hør mere om PIM og dets anvendelsesmuligheder, når Dansk Industri og Immeo inviterer til seminar om emnet.

Digitaliseringen har skabt et hav af nye salgskanaler på det globale marked. Det har ført til hårdere konkurrence, og boomende markedspladser som Alibaba og Amazon har kun bidraget til yderligere konkurrence.

Det stiller store krav til styringen af virksomheders produktinformationer, når den gode kundeoplevelse på tværs af alle kanaler skal sikres.

Hvad er PIM?

PIM er både en teknisk platform og en forretningsdisciplin, hvor det handler om at sikre den bedste oplevelse af virksomhedens produkter på tværs af det store antal nye digitale og fysiske kanaler.

I praksis skal systemet kunne hente en masse data om produktet fra forskellige forretningssystemer, så man får ét punkt med al salgsinformationen, som førhen har været til stede i flere systemer, regneark eller i hovedet på marketing og salg.

Læs mere om programmet og tilmeld dig seminaret her: Tag ejerskab på den digitale produktoplevelse

Fakta om PIM

• PIM (Product Information Management) er en teknisk platform, der indsamler og orkestrerer al produktinformation ét samlet sted. Med PIM kan produkter løbende og nemt opdateres med ny viden, data og informationer uanset kanal

• PIM skaber sammenhæng i virksomhedens værdikæde og i salgsprocesserne, så virksomheden effektivt kan levere data til den storytelling, der overbeviser kunden om, at produktet er det rette at købe

• PIM skaber værdi i samarbejdet med leverandører, i organisationens interne samarbejde og i sikring af governance, så indsatsen bliver vedvarende og skalerbar

Salgskanaler skal matche virksomhedens bedste sælger

Ifølge partner og strategisk rådgiver hos it-konsulenthuset Immeo, Simon Aisen, er det afgørende at have et system, der kan håndtere informationskompleksiteten. Her er et PIM-system uundværligt for danske virksomheder med mange produktvarianter på de digitale hylder, lyder det.

”Et PIM-system kan medvirke til at effektivisere virksomhedens produktinformationer, der før blev varetaget manuelt i et regneark. Men endnu vigtigere er det, at det sørger for, at al relevant data, der knytter sig til produktet, er opdateret, så købsoplevelsen – uanset kanal – bliver lige så god som den oplevelse, din bedste sælger formår at skabe”, siger Simon Aisen.

Læs mere om programmet og tilmeld dig seminaret her: Tag ejerskab på den digitale produktoplevelse

Seminar om PIM

  • PIM-seminaret finder sted tirsdag d. 24. marts og henvender sig til beslutningstagere og ansvarlige for onlinesalg, Product Marketing, Business Development og Digital/IT
  • På seminaret udveksles konkrete erfaringer fra interessante cases, Oticon og Rockwoll, som allerede er godt i gang med en udrulning af PIM. Få også inspiration fra eksperter til både business case og skabelse af resultater med PIM
  • Seminaret foregår kl. 9.00 - 12.00 i Industriens Hus og er et samarbejde mellem Dansk Industri og Immeo

Tilmelding

Læs mere om programmet og tilmeld dig seminaret her: Tag ejerskab på den digitale produktoplevelse

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret