Vi har fået stillet undervisningsmateriale til rådighed af CBS,  som består af en træningsvideo og et arbejdshæfte. Du kan derfor komme i gang med analysearbejdet, så snart du har tid.

31.03.20 DI Handel Nyheder

GUIDE/VÆRKTØJ: Kom igennem COVID-19 krisen ved at skabe struktur og en klar plan

Coronavirussen har påvirket mange virksomheder og skabt kaos for en stor del af det danske erhvervsliv. De eksisterende forretningsplaner og virksomhedens forretningsmodel er på grund af coronakrisen under kraftig forandring. For at imødekomme disse fordringer er der behov for struktur og en klar plan. Ved at strukturere de udfordringer og muligheder virksomheden står overfor, vil der nemlig være mulighed for at udarbejde en strategi med dertilhørende aktivitetsplan. Brug dette værktøj med tilhørende træningsvideo til at komme mål med opgaven.

Der er mange måder og modeller til at kortlægge en virksomheds aktiviteter. Men en af de bedre modeller er ”Alignment Sqaured”, som er udviklet af Thomas Ritter og Carsten Lund Petersen, der begge er fra Copenhagen Business School (CBS). De har tilpasset modellen til et analyseværktøj, der kortlægger coronakrisens påvirkning af en forretningsmodel, så den tager højde for virksomhedens aktiviteter ”under krisen”, ”lige efter krisen” og ”efter krisen” og består af fem elementer:

  1. Resultater: Hvorfor driver vi denne forretningsmodel? Hvad opnår vi med vores forretning?
  2. Kunder: Hvem er vores kunder? Hvem bliver påvirket af vores ageren?
  3. Bidrag: Hvad sælger vi til vores kunder? Hvad er vores ”valueproposition”
  4. Demonstration: Hvordan sælger vi til vores kunder? Hvordan overbeviser vi vores kunder om vores bidrag?
  5. Kompetencer: Hvilke evner har vi (skal vi have) for at kunne drive denne forretning?

Fordelene ved at bruge Alignment Squared modellen

Bruger du Alignement Squared modellen, vil analysen hjælpe dig med at danne et overblik over de udfordringer og muligheder, som coronakrisen bringer til din virksomhed. Analysen vil nemlig munde ud i en portefølje af aktiviteter, som sikrer, at din organisation kommer så godt som muligt igennem krisen og står stærkt efter krisen.

Processen har fem trin:

  1. Kort skitsere den ”gamle forretningsmodel” – hvor kom vi fra?
  2. Analyse af omsætning – altså krydset mellem kunder og hvad de køber (bidrag)
  3. Analyse af kommunikation – altså krydset mellem kunder og hvordan de overbevises (demonstration)
  4. Analyse af kompetencer
  5. Udarbejdelse af handlingsplan 

Sådan kommer du i gang

Vi har fået stillet undervisningsmateriale til rådighed af CBS og der er består af en træningsvideo og et arbejdshæfte. Du kan derfor komme i gang med analysearbejdet såsnart du har tid. 

Start med at se træningsvideoen på 29 min. Derefter skal I samle virksomhedens nøglepersoner for at udfylde arbejdshæftet sammen med hver jeres input. 

Få adgang til materialet her 

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret