Nationalbankens årlige undersøgelse om de danske husholdningers betalingspræferencer, herunder deres brug af kontanter, viser at kontanter fylder mindre, når der skal betales for varer i de fysiske butikker.

03.03.20 DI Handel Nyheder

Hastighed og bekvemmelighed ændrer danskernes betalingspræferencer

En ny analyse af Danmarks Nationalbank viser, at færre danskere anvender kontanter til betaling i fysiske butikker. Faldet er markant og er især drevet af den ældste befolkningsgruppe samt ikke mindst nye mobilbetalingsløsninger som MobilePay og Apple Pay. Sidstnævnte er både hurtigere og mere bekvemt at anvende og gør kontanter mindre attraktive.

Nationalbankens årlige undersøgelse om de danske husholdningers betalingspræferencer, herunder deres brug af kontanter, viser at kontanter fylder mindre, når der skal betales for varer i de fysiske butikker. Siden undersøgelsens første udgave i 2009 er antallet af kontantbetalinger i fysisk handel således faldet fra ca. 786 mio. betalinger til ca. 342 mio. i 2019 svarende til et fald på 56% på 10 år. Dermed blev blot 16 pct. af betalingerne i fysisk handel foretaget med kontanter i 2019.

Udover halveringen i antallet af transaktioner med kontanter i fysisk handel, så er den samlede værdi af betalinger med kontanter i fysisk handel faldet over 40 pct. til ca. 49 mia. kr. og udgjorde således kun 10 pct. af den totale transaktionsværdi i fysisk handel.

Læs hele analysen her. Der bliver længere mellem kontaktbetalinger

Kun få unge bruger kontanter, men de ældre driver udviklingen

Tendensen til at bruge færre kontanter ses i alle aldersgrupper, men især de ældste danskere har reduceret brugen af kontanter de seneste år. Den ældste gruppe i undersøgelsen, de 70-79 årige, har næsten halveret deres betalinger med kontanter fra 40 pct. i 2017 til 22 pct. i 2019.

Til sammenligning er de 15-29 åriges andel af betalinger med kontanter i fysisk handel faldet fra 9 pct. i 2017 til 4 pct. i 2019. De unge fravælger altså kontanter til betalinger i butikkerne, men det er en adfærdsændring blandt de ældste, der har drevet udviklingen siden 2017 konstaterer Nationalbankens undersøgelse.

Læs hele analysen her. Der bliver længere mellem kontaktbetalinger

Mobilbetalingsløsninger vinder frem

Danskerne har altid været glade for at betale med kreditkort (fx dankort, visakort og mastercard), når de skal betale for varer i en butik, derfor har danskerne også været gode til at tage nye betalingsløsninger til sig, bl.a. nye betalingsløsninger på mobilen. Analysen fra Nationalbanken viser således at knap 40 pct. af danskerne har adgang til mindst 4 betalingsløsninger, mens over 90 pct. af danskerne har mindst 3 betalingsløsninger. De knap 40 pct. der har adgang til den 4. betalingsløsning består af øvrige mobilbetalingsløsninger og omfatter Dankort app, Apple Pay, Google Pay og PayPal.

De elektroniske alternativer har reduceret brugen af kontanter og understøttes af, at de danskere som har MobilePay eller øvrige mobilbetalingsløsninger, i langt mindre omfang bruger kontanter til at betale med end den resterende del af befolkningen.

MobilePay eller Apple Pay?

En anden årsag til at kontanterne taber terræn er hastigheden ved at betale med kontanter. Sammenlignet med de elektroniske betalingsløsninger er kontanter blevet relativt langsommere at betale med de senere år, fordi flere butikker har implementeret lukkede kassesystemer til kontantbetalinger, som har betydning for hastigheden ved betaling med kontanter. Siden 2017 er andelen af danskere, der mener, det går hurtigt at betale med kontanter således reduceret med 35 pct.

Hvilken af de nye mobiltelefonsløsninger der vinder markedet er svær at spå, da det afhænger af udbredelse og anvendelse. Apple Pay og MobilePay er gode eksempler på løsninger med forskellig udbredelse og anvendelse. Apple Pay der anvender butikkernes eksisterende infrastruktur (betalingskortsterminalerne) kan anvendes i langt hovedparten af de fysiske forretninger, men udbredelsen blandt brugerne er relativt begrænset. Omvendt er udbredelsen af MobilePay blandt brugerne meget stor, mens udbredelsen i de fysiske butikker er mere moderat, fordi MobilePay kører sin egen selvstændig infrastruktur.

Læs hele analysen her. Der bliver længere mellem kontaktbetalinger

Kontant-pligten i Danmark

Den danske betalingslovgivning er funderet i EU’s direktiv om betalingstjenester. I dansk lovgivning er der dog en særregel, som forpligter betalingsmodtagere til at modtage kontanter i en række betalingssituationer.

Kontantpligten indebærer, at fysiske forretninger ikke kan afvise kontanter, hvis forretningen er bemandet og modtager elektroniske betalingsinstrumenter, fx betalingskort, uagtet om du sælger til forbrugere (B2C) eller til erhvervsdrivende (B2B).

Fjernhandel, herunder internethandel, og ubemandede selvbetjeningsmiljøer, fx ubemandede benzinstationer, er ikke underlagt kontantpligten. Derudover gælder også andre undtagelser for kontantpligten. Hvidvaskloven indeholder et forbud for forretningsdrivende mod at modtage kontantbetalinger på mere end 50.000 kr. Samtidig har ingen betalingsmodtager ifølge møntloven pligt til i én betaling at modtage mere end 25 mønter af hver enhed. Det vil sige fx maksimalt 25 stk. 1-kroner.

Med implementering af ”lov om betalinger”, der trådte i kraft 1. januar 2018, vil bemandede forretninger ikke længere være forpligtet til at modtage kontanter fra kl. 22 til kl. 06. I områder med forhøjet risiko for røveri gælder forpligtelsen til at modtage kontanter ikke fra kl. 20. Erhvervsministeren kan dog fastsætte regler om, at bestemte typer betalingsmodtagere, fx døgnapoteker altid er forpligtet til at modtage kontanter.

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret