Som det største brand i gruppen af virksomheder i Demant, er Oticon globalt førende inden for udvikling og produktion af høreapparater og høretekniske hjælpemidler til børn og voksne.

10.03.20 DI Handel Nyheder

PIM giver Oticon bedre kontrol over kundeoplevelsen

En eksplosion i antallet af produktvarianter og mængden af tilhørende data udfordrede Oticons evne til at give kunderne en optimal købsoplevelse. Ved at implementere Product Information Management (PIM) har Oticon nu sikret sig høj kvalitet i data og produktbeskriveler og den fulde kontrol over kundeoplevelsen.

Som det største brand i gruppen af virksomheder i Demant, er Oticon globalt førende inden for udvikling og produktion af høreapparater og høretekniske hjælpemidler til børn og voksne. Der er tale om højteknologiske produkter med et utal af konfigurationsmuligheder optimeret til den enkelte bruger. Kombineret med individuelle præferencer og ørets anatomi hos den enkelte kunde, var Oticon nået til et punkt, hvor det potentielle udfaldsrum for varianter af virksomhedens høreapparater var på svimlende 30 billioner. Et 3-tal med 13 nuller bag!

”Når udfaldsrummet er så stort, er det umuligt at overskue, og det betød, at vi faktisk havde svært ved styre kundeoplevelsen optimalt”, forklarer Ulrik Rindal, der er manager i Demants Shared Marketing Support, som understøtter Oticons salgs- og marketingindsats.

I nogle tilfælde førte de utallige konfigurationsmuligheder til utilfredsstillende og langvarige købsprocesser, fordi nogle kunder oplevede ikke at kunne få præcis den specifikke variant af produktet, som de havde konfigureret.

Løsningen på de mange produktvarianter og den store mængde data var indførelsen af PIM.

”Med vores PIM har vi sikret en effektiv måde at beskrive produkterne detaljeret på, så vi har vished for, at det vi beskriver på produktet er korrekt og kan leveres. PIM har givet os endnu bedre kontrol over vores produkter og de tilhørende data. Det er altafgørende for at tilrettelægge gode kundeoplevelser”, forklarer Ulrik, og tilføjer: 

”Vi ønsker jo at give kunderne god service, og her er PIM et enormt vigtigt instrument til at garantere, at kunderne får gode, snorlige oplevelser, når de bestiller et høreapparat hos vores forhandlere”, siger Ulrik Rindal. 

Læs mere om programmet og tilmeld dig seminaret her: Tag ejerskab på den digitale produktoplevelse

Fra taktisk til strategisk PIM

Oticons arbejde med PIM startede oprindeligt som et teknisk marketingprojekt i eCommerce for fire år siden. Med PIM fik Oticon en platform – et single source of truth – at kommunikere konsolideret produktinformation fra.

”Dengang var mange af vores processer mere manuelle, og vi benyttede flere overlappende systemer. Nu har vi én konsolideret content hub, der kan levere ensartet information af høj kvalitet på tværs af f.eks. print-publikationer, websites, shops og apps samt andre dele af Demant. Projektet var i første omgang eksternt rettet, men siden har det vist sig, at vi kan realisere store interne gevinster, fordi systemet hjælper os med at optimere processer i Oticon”, forklarer Ulrik Rindal.

Virksomhedens arbejde med produktdata er gået fra at være en taktisk manøvre til en strategisk indsats med flere produkter og en strømlining af processerne, så forretningen kan skaleres. Ulrik Rindal er ikke et sekund i tvivl om, at Oticon med PIM har opnået at kunne tilrettelægge bedre og mere personlige produktoplevelser for kunderne.

”Derudover kan vi langt hurtigere foretage optimeringer på produkter, der slår igennem i alle kanaler med det samme. Vi har nu 100 procent kontrol over, ikke blot hvad vi kommunikerer til kunden, men også hvordan produktet skal iscenesættes og sælges. Vi har med andre ord taget ejerskab til den oplevelse, vi gerne vil have, at kunderne får ved at købe Oticon-produkter”, siger Ulrik Rindal.

Den strategiske anvendelse af PIM har ført til ændringer i organisationen, hvor marketing har taget ejerskab over processen og nu supporterer de enkelte landeselskaber i styringen af produktinformation. Det har gjort organisationen mere agil og effektiv, og det betyder, at Oticons produktportefølje nu fremstår skarpere på alle markeder.

”Vi bruger data af høj kvalitet stringent til at hjælpe os med at løfte bevisbyrden over for kunderne om, at vi her har at gøre med et premium-produkt. Vi gør det desuden med en hastighed og agilitet, som betyder, at produkterne er opdaterede og fremstår ensartede på tværs af alle kanaler. Det er virkelig en fornøjelse at have den fulde kontrol over vores data”, slutter Ulrik Rindal.

Seminar om PIM

Hør mere om PIM og dets anvendelsesmuligheder, når Dansk Industri og Immeo inviterer til seminar om emnet den 22. oktober 2020. 

Læs mere om programmet og tilmeld dig seminaret her: Tag ejerskab på den digitale produktoplevelse

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Skrevet af:

Kommunikationsbureauet Help PR for Oticon

Relateret