30. marts 2020 holder Erhvervsakademi Kolding en times webinar om det værdiskabende salg og øget kundeorientering, som kun er blevet mere aktuelt under corona-udbruddet.

20.03.20 DI Handel Nyheder

Webinar: Morgendagens værdiskabende salg

30. marts 2020 holder Erhvervsakademi Kolding en times webinar om det værdiskabende salg og øget kundeorientering, som kun er blevet mere aktuelt under corona-udbruddet. Læs mere og tilmeld dig her.

Mange danske virksomheder og deres sælgere har alt for lidt fokus på kunderne og går dermed glip af vækstmuligheder. Ny forskning viser, at danske virksomheder i langt højere grad kan forløse deres fulde vækstpotentiale ved at arbejde mere strategisk og professionelt med deres salg samt have øget fokus på værdiskabelse.

Det er hovedkonklusionen i det højaktuelle forskningsprojekt Morgendagens salg, som har identificeret optimeringsmuligheder for, hvordan danske B2B virksomheder styrker deres salg og dermed opnår større vækst.

Konkret har forskningen identificeret 7 udfordringer og som modsvar hertil, har forskerne formuleret 7 salgsdyder, der kan imødegå udfordringerne.

Et helt centralt element i løsningen er øget kundeorientering med større fokus på, at kunderne skal kunne se tydeligt forskel på en virksomhed og dens konkurrenter, så der nemmere opnås betaling for værdiskabelsen.

På webinaret får du en dybere indsigt i:

  • Hvorfor er værdi så vigtigt i salg og hvordan skabes og kommunikeres det?
  • Hvordan øges kundeorienteringen så kunderne tydeligere ser og værdsætter forskellen mellem os og vore konkurrenter?
  • Hvilke er de 7 konkrete salgsdyder fra forskningsprojektet og hvordan implementeres de?
  • Hvordan kommer man i gang med at indføre de nye vaner allerede nu?

Tilmeld dig webinaret og læs mere her.

Vil du vide mere om Morgendagens Salg?

Læs mere om projektet her.

Forskningsprojektet Morgendagens Salg er blevet til i et samarbejde mellem Copenhagen Business School, Customer Agency, Business Danmark og DI Handel.

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Skrevet af:

Maria Nielsen

Relateret