Handelsvirksomhedernes værdikæder er under forandring som følge af den digitale omstilling - en af de store game changere er e-handel.

Colourbox
27.04.20 DI Handel Nyheder

BLOG: Nordisk Digital B2B-handel

For fjerde år i træk udgiver Litium deres analyserapport: Scandinavian B2B Commerce 2020, der sætter fokus på digital handel i Norden inden for B2B-virksomheder. Fra og med i år er rapporten nordisk og giver indsigt i facts, forskelle og forventninger om Nordisk Digital B2B-handel. Rapporten er baseret på besvarelser fra over 1000 virksomheder i både Danmark, Norge og Sverige.

Handelsvirksomhedernes værdikæder er under forandring som følge af den digitale omstilling - en af de store game changere er e-handel. Coronakrisen har yderligere betydet, at flere virksomheder retter deres fokus på de digitale salgskanaler. Viden om B2B e-handel har dog hidtil været begrænset især i nordisk regi. Litium har siden 2017 udgivet deres B2B e-handelsrapport i Sverige. Fra i år udvider rapporten dog scoopet til også at dække over de tre skandinaviske lande Sverige, Norge og Danmark med navnet ”Scandinavian B2B Commerce 2020”.

Små forskelle mellem de nordiske lande

Analysen viser, at flere og flere B2B-virksomheder på alle tre markeder nu har krydset startfeltet med at sælge digitalt. Mange virksomheder begynder endvidere også at se de positive effekter af det. Der er dog en klar forskel i digital modenhed mellem større og mindre virksomheder såvel som mellem forskellige brancher på tværs af landene.

Selvom vi kun finder mindre forskelle mellem de skandinaviske lande, er mønsteret klart: Skandinavien er et digitalt modent marked, og de fleste B2B-virksomheder anerkender i dag, at digitalisering er en afgørende succesfaktor for forretningsudvikling og vækst. I 2020 er spørgsmålet ikke længere, om digital handel er en mulighed for B2B-virksomheder, men hvordan man skal tackle denne mulighed for at få succes.

Her er et uddrag af hovedpunkterne fra rapporten:

  • Næsten halvdelen (42%) af de undersøgte B2B-virksomheder tilbyder online handel via webshop, EDI, køb via portaler eller eksterne markedspladser. Der er imidlertid store forskelle mellem brancher og virksomheders størrelse.
  • Undersøgelsen afslører også klare forskelle i digital modenhed ift. virksomhedens størrelse. Større virksomheder er længere fremme i deres digitale handel, hvor 59% af virksomheder med salg over 200 millioner (i lokal valuta) arbejder med digitale salgskanaler, hvilket kun 26% af de mindre virksomheder gør.
  • Den mest almindelige kanal for digitalt salg er en webshop, hvor kunder og detailhandlere logger ind for at shoppe. Dette tilbydes af mere end halvdelen (53%) af virksomhederne, mens 39% har en online butik, der er åben for alle.
  • Digital B2B-handel ses tydeligt som et kommercielt ansvar. I de fleste virksomheder er marketingchef, salgschef eller virksomhedens administrerende direktør ansvarlig for virksomhedens digitale handel.

GRATIS webinar: Facts, forskelle og fremtiden inden for Nordisk B2B e-handel 2020

Onsdag d. 20. maj 2020 kl. 13.00 afholder Litium i samarbejde med DI Handel og Columbus et webinar, hvor du får indblik i, hvad status er for B2B e-handel i de nordiske lande, og ikke mindst hvor forskellene er mellem landene.

Derudover vil du også få indblik i hovedpunkterne fra rapporten, bl.a. hvorfor virksomheder fokuserer på digital handel, de udfordringer de har og naturligvis også nogle af de resultater, virksomheder har haft med digital handel.

Efterfølgende vil du få rapporten tilsendt.

Læs mere og tilmeld dig webinaret her.

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Skrevet af:

Bo K. Larsen, Country Manager Denmark, Litium AB

Relateret