Greenway Logistics, der står bag DI Handels logistik helpdesk, giver her en update på, hvordan leverancerne for pakke- og palleforsendelser fra hhv. Danmark og udlandet ser ud under corona-situationen.

02.04.20 DI Handel Nyheder

Logistik update fra DK og udlandet (1. april 2020)

Logistik helpdesk udbydes af, Greenway Logistics, der hjælper danske virksomheder med logistik opgaver både indenfor pakke-, palleforsendelser og specialgods, giver hermed deres update på hvordan leverancerne fra hhv. DK, og udlandet ser ud.

Nedenstående update er baseret på info fra d. 01. april 2020 kl. 14.00 og er skrevet af Frank Buchmann, Greenway Logistics.

Leverancer i DK

Fortsat udfordringer for transportørerne med, at kunne aflevere til butikker og virksomheder, da nogle naturligvis er lukket, som følge af de lovmæssige ændringer, der er kommet de seneste dage. For virksomheder der holder lukket, kan det medføre ekstra omkostninger, idet godset vil blive holdt på nærmeste terminal eller blive sendt retur til jer på egen regning. Følg derfor op på disse leverancer , så I kan undgå disse ekstra omkostninger.

Tips: Holder I lukket, vil det derfor være hensigtsmæssigt at kontakte transportøren for nærmere aftale.

Europa

Import/eksport fra Europa er der større udfordringer, hvor endnu flere transportører melder om udfordringer på mere eller mindre hele Europa og i Norden. Således anbefales det at sikre at ens transportør har service til området.

Grønland suspenderet alle indenrigs og internationale flyvninger indtil videre. Der er dog forsat muligheder for gods transport til området.

Situationen i Europa ændres fra dag til dag. Generelt er det blevet sværere at levere til de lande, der er berørt af de nedlukninger, som de respektive lande har indført. Hvilke kan gøre det svært at sende til disse lande.

Situationen i Europa ændres fra dag til dag. Tjek situationen for dit område her.

Leverancer til og fra udlandet

Situationen i Kina er ved at normalisere – flere regioner melder om index 75 til 85. Generelt kan man sige, at prisniveauet afspejler situationen – Import luftfragt: Priserne har aldrig været højere og transittiderne ligger på ca. 7-8 dage på luftfragt, sø og tog. Der er pres på søfragt, hvor der er lavere kapacitet.

Australien har lukket sine grænser, hvorfor luft- og søfragt vil blive påvirket. Flere havne modtager ikke containerne de næste 14 dage.

I Malaysia har nedlukning af grænserne betydet, at import og eksport kræver tilladelse fra CMO (Movement Control Order). Kontakt derfor din leverandør/kunde for at høre, om denne er på plads.

Nyt gebyr er en realitet

Det er desværre blevet en realitet, at en af de større internationale kurer indfører et ekstraordinært gebyr ”Emergency Situation Surcharge” i dag pr. 1. april 2020. Vi forventer derfor, at det er starten på en bølge af kurer, der inden for kort sigt indfører gebyrer af denne type pga. coronakrisen.

Ønsker du informationer om specifikke lande eller mere info om leverancesituationen i udlandet, så kontakt gerne Greenway Logistics på tlf. 6040 0000 eller skriv til: info.dk@greenway-logistics.com

Vigtige forholdsregler fra branchen selv

Under coronaudbruddet skal vi passe godt på de chauffører og medarbejdere, der holder Danmark kørende netop nu. Derfor er organisationerne inden for vejgodstransportbranchen gået sammen om en række fælles anbefalinger til sikker adfærd i forsyningskæden. Anbefalingerne gælder medarbejdere i alle led fra speditør til transportør og transportkøber.

Læs forholdsreglerne her.

Kontakt DI Handels logistik helpdesk

Er din virksomhed udfordret på logistikken i disse coronatider? Så kontakt DI Handels logistik helpdesk. Her kan du få vejledning inden for B2B såvel som B2C-logistik og distribution, fx kurer/Express Fragt International, pakke- og palledistribution samt luft- og søfragt.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Skrevet af:

Frank Buchmann, Greenway Logistics

Relateret indhold