For handelsvirksomheder er det afgørende at have adgang til grøn energi, energieffektive bygninger og en maksimal udnyttelse af affald.

25.05.20 DI Handel Nyheder

Vigtige initiativer for handelsvirksomheder i Regeringens klimaplan

Regeringen har den 20. maj præsenteret forslag til første del af en samlet klimahandlingsplan. I denne uge starter forhandlinger med Folketingets partier om udspillet. For handelsvirksomheder er der interessante initiativer, som er helt i tråd med dele af anbefalingerne fra klimapartnerskabet for handel.

For handelsvirksomheder er det afgørende at have adgang til grøn energi, energieffektive bygninger og en maksimal udnyttelse af affald. Derfor ser DI Handel meget positivt på regeringens nye klimaudspil. I klimapartnerskabet for handel blev både energieffektiviseringer og en markant forbedret og effektiviseret genanvendelse af affald efterlyst.

- Det er positivt, at Regeringen vil arbejde for energieffektiviseringer og bl.a. vil fremme anvendelsen af den grønne overskudsvarme fra fx datacentre og supermarkedskæder. Overskudsvarme bør genanvendes, hvor det klimamæssigt giver mening, så varmen ikke spildes, siger Sidsel Dyrholm Holst, branchedirektør i DI Handel.

Læs også: Handelserhvervet kan – og vil – bidrage til et bedre til klima

Ensartet affaldssortering i hele landet kan være et effektivt redskab for danske forbrugere og  virksomheder til at arbejde med reduktion af CO2 udledninger i affaldssektoren.

- Det giver god mening at udvikle den danske affaldsmodel, så den lever op til krav om at genanvende flere emballager. Og handelsvirksomheder opererer ofte på tværs af landet, så ensartede sorteringskriterier og piktogrammer for alle er værdifuldt, siger Sidsel Dyrholm Holst, branchedirektør i DI Handel

DI Handel ser frem til det videre arbejde med regeringens klimaplan. Handelserhvervet fylder meget i Danmark, men udleder ikke selv som branche mange drivhusgasser. Men de varer som branchen sælger har massive og varierende klimaaftryk. Derfor er det vigtigt som handelsbranche at kende til produkters klimaaftryk, bidrage til at justere hvilke produkter, der sælges på det danske marked, og hvordan de produceres, emballeres, transporteres og markedsføres.

Læs også: Fire grønne tommelfingre til regeringens affaldsudspil

- Det er helt afgørende med mere viden og data om produkters og værdikæders klimaaftryk, hvilket er årsagen til at klimapartnerskabet for handel har foreslået etablering af et videnscenter, der skal oparbejde denne viden og stille den til rådighed for branchen. Dette initiativ ser vi blandt andre frem til at drøfte med regeringen, siger branchedirektør Sidsel Dyrholm Holst.

Se Regeringens udspil her,

Læs mere her: Klimasporet frem mod 2030 er lagt 

Alle klimapartnerskaber har lanceret deres anbefalinger. Find dem alle her på DI’s hjemmeside (nederst på siden): Klimapartnerskaber

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret