Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i samarbejde med DI og DI Handel lanceret indsatsen Åben Virksomhed.

16.06.20 DI Handel Nyheder

Få direkte adgang til fremtidens arbejdskraft

Er du en handelsvirksomhed med butik, og har du lyst til at lære folkeskoleelever om handelsbranchen? Så er Dansk Arbejdsgiverforenings nye initiativ Åben Virksomhed måske noget for jer.

Danmark har de sidste tre måneder været ramt af en voldsom krise, som for flere handelsvirksomheder har resulteret i store økonomiske konsekvenser. På den anden side af krisen vil handelsbranchen imidlertid igen forventes at mangle kvalificeret arbejdskraft.

Det er derfor vigtigt, at tiltrækningen til erhvervsuddannelserne ikke går i stå i disse år som følge af krisen. Vi skal sikre, at der er kvalificerede faglærte til erhvervslivet i de kommende år, og det kan din virksomhed bidrage til gennem indsatsen Åben Virksomhed.

Åben Virksomhed

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i samarbejde med DI og DI Handel lanceret indsatsen Åben Virksomhed.

Initiativet skal sikre, at flere folkeskoleelever kommer ud på virksomhederne som en del af undervisningen i skolen, og på den måde få flere unge interesseret i job i erhvervslivet og i de uddannelser, der fører til det. 

Undervisningsmateriale

DA har udviklet et undervisningsmateriale, som eleverne arbejder med for at få forståelse af matematik og begreber, der anvendes i handelsbranchen. Eleverne er derfor godt forberedte inden besøg. DA har desuden udarbejdet en guide til dig, så du får hjælp til at stille en opgave, hvad du skal sige til børnene, og hvordan et besøg skal foregå.

Materialet hedder ”Tal i butikken” og er målrettet hhv. 2. og 5. klasse og kræver, at eleverne kan komme ud i en fysisk butik. Selve besøget i butikken tager 1 time og 45 minutter. Det samlede ressourcetræk for din virksomhed er 3 timer (fordi der foruden besøget er lidt forberedelse og feedback til læreren).

Hvad siger du ja til?

Du siger ja til at have dine kontakter på DA’s portal www.aabenvirksomhed.dk og at blive kontaktet af lærere. Herefter tager I stilling ad hoc til forespørgsler om besøg, når I bliver kontaktet. Besøg vil tidligst være i september 2020, men selvfølgelig først når alle coronaforanstaltninger tillader det.

Hvad skal du gøre for at være med?

Tag fat i konsulent i DA: Simone Klint, 29200568, skj@da.dk.

Initiativet Åben Virksomhed tager selvfølgelig højde for coronarestriktionerne og overholder alle de gældende regler.

Læs mere om Åben Virksomhed her.

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Skrevet af:

Maria Nielsen

Relateret