CEO og co-founder af Sleeknote Mogens Møller var én af de mange keynote speakere til årets ConversionBoost den 15. september 2020.

17.09.20 DI Handel Nyheder

10 best practices i e-commerce 2020

Hvordan sikrer du en UX optimeret webshop? Få CEO i Sleeknote Mogens Møllers 10 bedste tips baseret på 240 usability tests.

Tirsdag den 15. september 2020 bød vi, i samarbejde med Optuner, IIH Nordic og Ambition, velkommen til årets ConversionBoost konference i Industriens Hus - en hel dag med 100 pct. fokus på online vækst og konverteringsoptimering. Trods anderledes rammer med afstand, en masse håndsprit og et mindre antal deltagere - var take aways'ene mange.

CEO og co-founder af Sleeknote Mogens Møller var én af de mange keynote speakere. I sit oplæg gav han deltagerne et indblik i eCommerce best practices 2020 på baggrund af 240 usability tests.

Læs også: Der er blæst til kamp mod farlige produkter på nettet

De ti bedste tips

Startside:

  1. Startsiden har typisk 3 formål: Navigation/søgning, adskillelse af målgrupper og information om kampagner.
  2. Et stort topbillede efterlader et godt førstehåndsindtryk.
  3. Gennemtestet UX i navigationen er kritisk.
  4. Mouse-over i navigationen kan være farligt.

Kategorier:

  1. Mobilfiltre kan være vanskelige, de 7 vigtigste guidelines er: 1) Ingen fejl 2) Gør det nemt, at gå frem og tilbage ml. filtre 3) Vis, hvor mange matches, der er på varianter 4) Vis, hvor mange matches, der er, i bunden 5) Hvis der farvevarianter, vis farve og tekst, ikke kun tekst 6) Lad kunden bestemme, hvornår produktlisten skal opdateres 7) Gør det nemt, at fjerne filtre igen.
  2. Brug badges til at fange kundens opmærksomhed.

Søgefunktion:

  1. Gør det muligt, at ændre formuleringen i søgningen (som på Google).

Læs også: Webinar om Google Ads B2B eller Google Ads B2C

Produktsider:

  1. Husk den gode gamle brødkrumme.

Checkout:

  1. Udnyt, at du nu har kundens fulde opmærksomhed, fx ved at personliggøre teksterne.
  2. Gør det muligt, at lave et lynhurtigt checkout, fx med Apple Pay.

Læs også: Brevkasse - Hvornår må en webshop trække betaling fra kundens kreditkort?

Best practices kan aldrig erstatte user research

Mogens Møller pointerede, at selvom best practices er en god og nem måde, at optimere UX på din webshop, vil de aldrig kunne erstatte user research på eget site med egne kunder: "Du er nødt til at lære, hvordan kunderne opfører sig, og hvad de har behov for. Med andre ord, som Cindy Alvarez sagde engang: Focus on their problem, not their suggested solution", sluttede han.

Læs også: Stor fremgang i virksomhedernes websalg

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret