13.10.21 DI Handel Nyheder

Nye tal: Rekordomsætninger for engros- og detailhandlen i Q2 2021

Engros- og detailhandlen er for 2. kvt. 2021 for alvor kommet tilbage på sporet med rekordhøje omsætninger, rekordmange beskæftigede og få konkurser. Hvor 1. kvt. af 2021 viste et variereret billede på tværs af brancherne, er det for 2. kvt. 2021 langt mere positivt og strømlinet.

Indenfor engroshandlen er omsætningen for 2. kvt. 2021 landet på 265 mia. kr., hvilket med længder er den højeste kvartalsvise omsætning siden statistikkens oprindelse. Det er en stigning på hele 21,3 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, og vidner altså om en stigning, der ikke er set større siden 2011.

Indenfor detailhandlen er det de samme tendenser, der gør sig gældende. En rekordhøj omsætning og en rekordstor stigning i omsætningen i forhold til samme periode året før. Omsætningen for detailhandlen er for 2. kvt. 2021 steget med 11,5 pct. til 102 mia. kr., sammenlignet med samme periode året før.

imageky1we.png

Engroshandlen har set største stigninger i omsætningen siden 2011

Det er samtlige engrosbrancher, der har bidraget til omsætningsfremgangen på 21,3 pct. for 2. kvt. sammenlignet med samme periode sidste år, men der er store forskelle i hvor meget den enkelte underbranche har bidraget. Det er i særlig høj grad branchen engroshandel med husholdningsartikler og branchen anden specialiseret engroshandel og ikke-specialiseret engroshandel, der med stigninger på hhv. 22,7 pct. (+12,5 mia. kr.) og 26,6 pct. (+16,0 mia. kr.) har bidraget til den overordnede stigning indenfor engroshandlen. Branchen engroshandel med landbrugsråvarer og levende dyr har derimod blot bidraget med en stigning på 0,03 pct. (+ 3 mio. kr.) til den samlede udvikling indenfor engroshandlen.

Udover de høje omsætninger der har været indenfor engroshandlen, har der også været rekordmange beskæftigede. Der har for 2. kvt. 2021 været hele 150.030 fuldtidsbeskæftigede, som er 2,4 pct. højere end samme tid sidste år.

Detailhandlen ser en trecifret kvartalsvis milliardomsætning for første gang nogensinde

For detailhandlen er det ligeledes samtlige brancher, der har bidraget til rekordomsætningen på 102 mia. kr. for 2. kvt. 2021. Det er dog særligt brancherne servicestationer og detailhandel med husholdningsudstyr i specialforretninger der med stigninger på hhv. 33 pct. (+2,3 mia. kr.) og 15 pct. (+3,8 mia. kr.), sammenlignet med samme periode sidste år, har været medvirkende til stigningen i omsætningen indenfor detailhandlen for 2. kvt. 2021.

Den klart mindste absolutte stigning er at finde indenfor branchen detailhandel med informations- og telekommunikationsudstyr i specialforretninger, som blot er gået 11 pct. (+0,11 mia. kr.) frem sammenlignet med samme periode året før. Derimod, er den mindste procentvise stigning at finde indenfor branchen detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger, som blot er steget med 1,5 pct. (+0,60 mia. kr.) sammenlignet med samme periode sidste år. 

Beskæftigelsen for detailhandlen er for 2. kvt. 2021 ligeledes rekordhøj. Her har der været 134.971 fuldtidsbeskæftigede, hvilket ikke er set højere siden 3. kvt. 2009. I forhold til samme periode sidste år, er det en stigning på hele 5,6 pct. 

Vil du se alle tal?

Som medlem af DI Handel kan du downloade vores to kvartalsvise barometre med mange flere tal for hhv. engros- og detailhandlen lige her:

Engros 2. kvt. 2021: Engroshandel: Konjunkturbarometer 2. kvartal 2021 - DI Handel (danskindustri.dk)

Detail 2. kvt. 2021: Detailhandel: Konjunkturbarometer for 2. kvartal 2021 - DI Handel (danskindustri.dk)

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Relateret indhold