Getty Images
10.11.21 DI Handel Nyheder

Beyond the Crisis – Er din virksomhed modstandsdygtig overfor fremtidige kriser?

Corona ramte mange rigtig hårdt. Om noget er vi blevet påmindet, hvordan kriser kan være verdensomspændende i en tid, hvor vi er tæt forbundet og sammenkoblet på tværs af landegrænser. Beyond the Crisis er et gratis og udviklingsforløb, der skal hjælpe SMV’er med at styrke deres evne til krisestyring og sikre en fortsat drift under kriser.

Alle brancher har mærket Corona-epidemien, men særligt de små og mellemstore virksomheder har oplevet økonomisk modstand og haft det svært. Mange mistede deres job, eksporten faldt og danske virksomheder havde svært ved at imødekomme deres leverancer.

Med formålet om at hjælpe danske SMV’er og klæde dem på overfor fremtidig kriser er DI - Dansk Industri, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk InstitutDanmarks Medie- og Journalisthøjskole og Tryg Forsikring gået sammen om udviklingsprojektet ”Beyond the Crisis”, som er finansieret af Industriens Fond.

Beyond the Crisis er et gratis og skræddersyet udviklingsforløb, der skal hjælpe SMV’er med at styrke deres evne til krisestyring og sikre en fortsat drift under kriser.

Eksempler

Eksempler på kritiske hændelser, der kan ramme virksomheden:

  • Pandemier
  • Brand
  • It-nedbrud
  • Tilbagekaldelse af fejlprodukter
  • Cyberangreb

Forløbet tilbyder gratis rådgivning inden for BCM og krisestyring, samt hjælp til at implementere Business Continutity Management (BCM) værktøjskasse, der er tilpasset SMV’er. Værktøjskassen indeholder retningslinier og redskaber til at ruste sig mod sårbarheder over for fremtidige kritiske hændelser.

Rådgivningsforløbet består af individuelle samtaler, hvor behov, sårbarheder og kritiske processer identificeres, således rådgivningen bliver relevant for hver enkel virksomhed.

Hvem kan deltage i projektet?

Beyond the Crisis er et gratis, skræddersyet rådgivningsforløb til små og mellemstore produktions- og fremstillingsvirksomheder. På forløbet får I som virksomhed mulighed for at styrke jeres krisestyring og evne til forsat at sikre drift under kriser og uforudsete hændelser. I bliver i stand til at identificere kritiske processer i virksomhedens værdikæde og mindsker virksomhedens sårbarhed overfor fremtidige kriser som cyberangreb, it-nedbrud, eller pandemier.

Før I søger om at komme med i projektet, skal I være indforstået med, hvad der forventes af jer som virksomhed. Rådgivningsforløbet tager 6 måneder med opstart den første i måneden – næste etape er 1. december 2021. Det tidsmæssige omfang vil variere afhængigt af jeres målsætning, virksomhedsstørrelse og de ressourcer, I sætter til rådighed. Som deltager i projektet forventes det, I sætter tid af til:

  • Indledende dialog om målsætning og kortlægning af virksomheden (1-2 medarbejdere, ca. 2 timer)
  • Interviews med nøglemedarbejdere (1-4 medarbejdere, ca. 1 time pr. interview)
  • To tabletop-kriseøvelser i jeres virksomhed (2-8 medarbejdere inkl. ledelse, ca. 3-6 timer pr. øvelse)
  • Implementering af BCM-værktøjer (1-4 medarbejdere, ca. 10 timer)
  • Løbende rådgivning (1-4 medarbejdere, ca. 3 timer pr. måned)
  • Evaluering af forløbet gennem spørgeskema (2-10 medarbejdere, ca. 15 minutter)

Jeres virksomhed er sikret fuld fortrolighed og anonymitet under og efter projektet.

Er din virksomhed interesseret?

Ønsker din virksomhed at blive bedre rustet til det ukendte, og er I interesseret i at høre mere om udviklingsprojektet og deltagelse i rådgivningsforløbet, bedes I kontakte Morten Rosted Vang på mail: morv@di.dk.

DI - Dansk Industri, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk InstitutDanmarks Medie- og Journalisthøjskole og Tryg Forsikring søger små og mellemstore virksomheder til deltagelse i udviklingsprojektet ”Beyond the Crisis”. Projektet forløber med løbende opstart og frem til udgangen af 2022. Selve rådgivningsforløbet tager 6 måneder.

BUSINESS CONTINUITY MANAGEMENT

Business Continuity Management er et værktøjskasse med redskaber, der hjælper virksomheder med at stryke deres modstandsdygtighed over for fremtidige kriser. Værktøjskassen bygger på tankegangen ”Hvad nu hvis..”, og har til formål at beskytte ansatte og virksomhedens omdømme, og samtidig sikre fortsat drift og fastholdelse af markedsandele i en kritisk situation.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Simone S. Nielsen
Skrevet af:

Simone S. Nielsen

Relateret indhold