17.11.21 DI Handel Nyheder

Nethandel – Ny prismodel for Dankort

1. januar 2022 introduceres en ny prismodel for Dankortbetalinger via nethandel. Prisstrukturen forenkles, så alle online butikker fremover skal betale en andel på 0,32 pct. af købesummen for hver betaling med Dankort. For virksomheder vil det betyde, at omkostningen følger omsætningen, at betalingsmodellen bliver simpel at gennemskue, og at der vil ikke længere være et loft på transaktionsomkostningen.

Det er selskabet Nets, der står bag dankortet, og som nu introducerer nye priser. Baggrunden herfor er, at prismodellen hidtil har tilgodeset handler med højtransaktionsomkostninger og den nuværende prismodel anses for kompleks og omkostningstung, særligt for nystartede virksomheder.

0,32 pct. for alle Dankort onlinetransaktioner

Nets introducerer en model, hvor der ikke er nogen omkostninger for virksomhederne før endeligt salg, hvilket betyder at der fremadrettet ikke vil blive opkrævet opstartsgebyr eller et fast månedligt abonnementsopkrævning. Der opkræves til gengæld en ensartet pris uanset beløbsstørrelse på 0,32 pct. af transaktionsbeløbet.

Ny prismodel:

0,32 pct. af transaktionsbeløb. Den nye pris erstatter den nuværende.

Nuværende prismodel:

1.250 kr. (opstartsgebyr) + 1.100 kr. (årligt abonnement) + 0,54 kr. pr. transaktion + 0,19 pct. af transaktionsstørrelsen (dog med max pris på 2,50 kr. pr. transaktion).

Ser vi udelukkende på transaktionsprisen, viser DI Handels beregninger, at den nye prismodel giver en besparelse for ordrer på 421 kr. eller derunder, mens ordrer på 422 kr. vil opleve en prisstigning.

imagezp6ca.png

Læs mere her: Nyheder Nets ændrer prismodel for handel med Dankort på nettet

Beregningerne viser også, at de lave transaktionsstørrelser får en besparelse, mens høje transaktioner til gengæld vil opleve en prisstigning. Fx vil en online Dankort transaktion på 100 kr. få en besparelse på 56% (0,73 kr. vs. 0,32 kr.), mens en transaktion på 1.200 kr. vil opleve en prisstigning på 54% (2,5 kr. vs. 3,84 kr.).

imageqniaoe.png

Find den nye prisliste her: Prisliste_Dankort_Oevrig_handel_01012022.pdf (ctfassets.net)

I juni 2020 introducerede Nets også en ny prismodel for Dankort i fysisk handel. Se mere her:

Ny prismodel for Dankort i fysisk handel - DI Handel (danskindustri.dk)

Nye regler skal fremtidssikre Dankortet

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Har du spørgsmål?

Er du medlem af DI og oplever du udfordringer i forbindelse med dine online betalinger, så er du velkommen til at kontakte seniorchefkonsulent Ulla Scherfig Gilberg på tlf. 3377 3917 eller mail usg@di.dk

Ulla Scherfig Gilberg
Tevin Lac
Skrevet af:

Ulla Scherfig Gilberg Tevin Lac

Relateret indhold