21.12.21 DI Handel Nyheder

Året der gik med e-handel

E-handel har været på mange virksomheders agenda i 2021 og det skyldes bl.a. coronapandemien, hvor nedlukning i Q1 og dele af Q2 umuliggjorde mange kørende sælgeres arbejde. E-handel har således været med til at sikre, at virksomhederne fortsat kunne betjene deres kunder på en tilfredsstillende måde.

Løft i e-handelskompetencer

Hos DI Handel skabte vi en webinarserie, der skulle løfte vores medlemmers e-handelskompetencer både for dem, der allerede er godt i gang med e-handel, men især til dem, der havde brug for hjælp til at komme i gang. Kig med her: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-handel/kurser/webinarer/sadan-finder-du-den-rette-platform-til-dit-digitale-b2b-salg/

E-handel på Amazon

Amazon startede deres markedsplads på det svenske marked i Q4 2020, hvorfor interessen for at følge udviklingen i løbet af 2021 var stor. Online markedspladser har dog været et fænomen, som DI Handel har fulgt i de seneste 3 år, fordi udviklingen går rigtig hurtigt, og har stor betydning for markedsstrukturerne – dette gælder også indenfor B2B. Her kan du gense to webinarer, hvor vi bl.a. besøger alverdens online markedspladser, og ikke mindst dykker helt tæt på det tyske engrosmarkedets digitale forvandling.  

Besøg alverdens online markedspladser: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-handel/kurser/webinarer/mod-og-fa-indblik-i-alverdens-online-markedspladser

Digitalisering af den tyske engrosbranche:  https://www.danskindustri.dk/brancher/di-handel/kurser/webinarer/digital-transformation-af-b2b-handlen-i-tyskland-skaber-nye-markedsstrukturer/

Nye regler for e-handel

Året har også budt på nye regler for e-handel. Den 01. juli 2021 trådte de længe ventede nye regler for moms på e-handel i kraft. Læs med her og find ud af hvilke regler der gælder:

https://www.danskindustri.dk/brancher/di-handel/nyhedsarkiv/nyheder/2021/2/nye-momsregler-for-e-handel-trader-i-kraft-1.-juli-2021

Danskernes e-handel

Vi slutter med en nyhed, nemlig Danmarkspremieren på vores nye forbruger e-handelsanalyser, der ganske enkelt hedder ”Danskernes e-handel”. Analysen er udviklet i samarbejde med Epinion med det formål at ruste vores medlemmer til at være på forkant med dansk e-handel, forstå de danske forbrugertrends og levere indsigt, der kan indgå i din virksomheds strategiske overvejelser om fremtiden, hvor e-handel kommer til at fylde endnu mere: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-handel/Arkiv/markedsanalyser/2021/danskernes-e-handel-q3-2021/

B2B e-handelsartikler

Vores anerkendte B2B e-handelsanalyser har i år også fået et gevaldig ansigtsløft og byder på en langt række spændende findings. Læs med her: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-handel/Arkiv/markedsanalyser/2021/11/b2b-e-handelsanalyse-2021---salg/

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Relateret indhold