Nationalbanken offentliggør kvartalsvis værdien og antallet af transaktioner med danske betalingskort i udlandet og udenlandske betalingskort i Danmark.

10.02.21 DI Handel Nyheder

Danskerne foretog rekordmange køb i udenlandske webshops i 2020

Nyeste tal fra Nationalbanken viser, at danskerne atter drages mod udenlandske webshops efter forårets fald. I årets sidste kvartal fik de købelysten tilbage med en stigning i køb på 2,4 pct. sammenlignet med 2019. Det står i skærende kontrast til, at udenlandske kunder blot har købt for 9,2 mia. kr. i danske webshops - et fald på hele 24 pct. i forhold til 2019.

Nationalbanken offentliggør kvartalsvis værdien og antallet af transaktioner med danske betalingskort i udlandet og udenlandske betalingskort i Danmark. Opgørelsen indeholder en opdeling af fysiske køb og digitale køb, som er køb, hvor betaling af produktet sker gennem en app eller hjemmeside. 

Læs også: Engroshandel: Konjunkturbarometer 3. kvartal 2020

Danskerne har shoppet for 57 mia. kr. i udenlandske webshops i 2020

Siden oprindelsen i 2016, har værdien af danskernes køb i udenlandske webshops kun budt på årlige stigninger. Så sent som fra 2018 til 2019, steg værdien med knap 13 pct. fra 54 mia. kr. i 2018 til 61 mia. kr. i 2019. Denne tendens har pandemien dog sat en stopper for, og 2020 er første år, siden statistikkens oprindelse, hvor der ses et fald i værdien af danskernes handel i udenlandske webshops.

Værdien af danskernes køb i udenlandske webshops for 2020 er faldet med 6,7 pct. fra 61 mia. kr. i 2019 til 57 mia. kr. i 2020. Det er særligt 2. og 3. kvartal, hvor værdien ligger hhv. 11 og 19 pct. lavere end i 2019, som er med til at trække værdien ned. Tankevækkende er dog, at der har været en stigning på 2,4 pct. i værdien for 4. kvartal i 2020 sammenlignet med samme periode året før, og det er på trods af, at rejser (fly, hotel, billeje mv.) udgør en betydelig mindre del i 2020 end for tidligere år.

Med andre ord, havner flere af danskernes penge i udenlandske webshops for 4. kvartal 2020 sammenlignet med tidligere år. Særligt Black Friday efterfulgt af et stærkt julesalg, har bidraget til denne udvikling.

Ses på værdien af e-eksport – køb fra udenlandske kunder i danske webshops - har der været et fald for første gang siden statistikkens oprindelse. Mens der fra 2018 til 2019 var en stigning på 15 pct. fra 10,5 mia. kr. til 12,1 mia. kr., har der for 2019 til 2020 været et fald på hele 24 pct., til at ligge på 9,2 mia. kr.

Det medfører, at e-handelsbalancen - forskellen mellem e-eksport og e-import - er på -47,9 mia. kr. for 2020. Kigges der isoleret på 4. kvartal af 2020, er e-handelsbalancen på -13,8 mia. kr., som er det laveste kvartalsvise niveau siden statistikkens oprindelse.

Tilmeld dig: E-Handel i Tyskland: salg via Platforme

Rekordmange køb i udenlandske webshops på trods af faldende værdi

2020 bød på rekordmange køb i udenlandske webshops. Samlet set blev der foretaget 183 millioner betalinger i udenlandske webshops med danske betalingskort. Dette er en stigning på 9 pct. fra 2019. Særligt i 4. kvartal var der en stigning på 13 pct. i forhold til samme periode året før.

Den store stigning i antallet af køb i udenlandske webshops medvirker også til et fald i værdien af gennemsnitskøbet. I 2019 var værdien af gennemsnitskøbet på 364 kr., hvorimod det for 2020 er faldet med 14 pct., til at ligge på 311 kr.

Dvs., at danskerne foretager flere køb af en mindre størrelse i udenlandske webshops. Faldet skyldes bl.a., at corona i store dele af 2020 satte en stopper for danskernes køb af rejser (fly, hotel, billeje mv.), mens streamingtjenester (film/musik) har oplevet en stigende interesse fra danskerne.

Tilmeld dig: Morgendagens handel: Hvordan får du dine on- og offline salgskanaler til at spille sammen?

Sprængfarlig kombination: Danskernes køb på udenlandske webshops kan eksplodere

Kombinationen af rekordmange transaktioner og den lave værdi er sprængfarlig. Tallene viser, at danskerne ikke har ændret adfærd i forhold til udenlandsk nethandel, uagtet coronanedlukningen. Denne kombination gør, at en genåbning af rejseindustrien, kan få værdien af danskernes køb på udenlandske webshops til at eksplodere. Det gælder både for værdien af køb og for antallet af køb.

Læs også: Detailhandel: Konjunkturbarometer for 3. kvartal 2020

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Relateret indhold