I projektet Morgendagens Salg har DI Handel, Business Danmark, CBS og Customer Agency siden 2019 arbejdet på seks nedslag, der skal hjælpe virksomheder med at løfte deres salg til nye højder.

22.03.21 DI Handel Nyheder

Seks nedslag, der kan løfte jeres salg

Salg er i mange virksomheder, ”bare” noget vi praktiserer – uden at skelne til metoder eller til, hvad kunderne efterspørger og ellers har af behov. Men flere salgsledere og sælgere er begyndt at efterlyse noget mere indsigt i, hvad der virker, for hvem, og hvornår det virker bedst.

I projektet Morgendagens Salg har DI Handel, Business Danmark, CBS og Customer Agency siden 2019 arbejdet på seks nedslag, der skal hjælpe virksomheder med at løfte deres salg til nye højder.

1. National salgsanalyse

Det første nedslag var en stor nationale salgsanalyse som tog temperaturen på salgets tilstand i 2019 før Covid19 sendte mange på hjemmearbejde eller lønkompensation.

Analysens resultater blev samlet i et whitepaper, som satte fokus på syv udfordringer i salg som blev spejlet over i syv salgsdyder som rigtig mange virksomheder kunne genkende fra dagligdagen. Analysen var samtidigt den største B2B salgsanalyse der er lavet i Danmark til dato og har mange gode tal for hvordan de 1008 respondenter har svaret på de udfordringer de møder i salget.

Du kan downloade vores whitepaper lige her: Whitepaper

2. Salgsscorecard

Der blev i projektet udviklet et salgsscorecard, hvor sælgere og salgsledere kan selvevaluere på, hvor de skal forbedre deres salgspraksis for at kunne være konkurrencedygtige med de bedste sælgere og skabe resultater.

Du kan prøve vores salgsscorecard lige her: Salgsscorecard

3. Lederguide

Efterfølgende blev der lavet en lederguide til mere salg for salgsledere, der stillede skarpt på indsatser der kunne igangsættes for at leve op til de syv salgsdyder. Et værktøj alle virksomheder kan gå til og blandt andet blive endnu bedre til at være kundefokuseret eller styrke deres salgsledelse i virksomheden.

Du kan downloade vores lederguide her: Lederguide

4. Uddannelser

Et af formålene med projektet var også at sætte mere fokus på forskning i salg og dermed også koblingen til uddannelsesinstitutionerne på landets erhvervsakademier, handelshøjskoler og universiteter. Projektet har været medvirkende til at inspirere flere nye uddannelser inden for strategisk salg og salgsledelse, som vi har forsøgt at liste på morgendagenssalg.dk sammen med de øvrige nedslag.

Du kan læse mere om videreuddannelse i, hvordan du håndterer salgets vigtigste udfordringer her: Uddannelser

5. Spillet om morgendagens salg og salgsledelse

Ud af den nationale salgsanalyse, hvor 1008 besvarelser blev indsamlet og analyseret har projektgruppen taget de syv salgsdyder og omdannet denne viden til et dialogspil, hvor deltagerne kan diskutere og reflektere sig til løsninger på forskellige dilemmaer og udfordringer man kan komme ud for i salgssituationer.

Du kan læse mere om Morgendagens Salg spil her: Spillet om morgendagens salg og salgsledelse

6. Bogen om salg og salgsledelse 

Med Danmarks største forskningsprojekt i salg var det muligt, at give faglig indsigt med en bog, der er skrevet af professor Mogens Bjerre fra CBS, direktør Jens Lassen fra Expansion og market director Peter Aakjær Jensen fra Customer Agency.

På mere end 350 sider får du opskriften på, hvordan du og din organisation overkommer salgets syv hovedudfordringer og kan blive op til fire gange bedre til nysalg, mersalg og fastholdelse af salg til eksisterende kunder.

Du får en unik lære- og opslagsbog, som med afsæt i anerkendt teori giver dig en stribe praktiske forslag og modeller til, hvordan salgsstrategier, -processer og -organisationen skrues bedst sammen, så du bliver klar til morgendagens salg.

Vi håber, at du kan bruge de nedslag eller leverancer, der er kommet ud af projektet. God arbejdslyst og lad os gerne vide, hvordan det går med udviklingen af jeres salgsorganisation.

Du kan læse mere om bogen om salg og salgsledelse lige her: Bogen om salg og salgsledelse

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Relateret indhold