Amazon er og har længe været nummer 1, når det kommer til e-commerce i Tyskland.

29.03.21 DI Handel Nyheder

Top 20: Her er tyskernes mest benyttede webshops i 2020

Det tyske e-handelsmarked domineres i høj grad af markedspladserne, som tilsammen udgør 58,3 pct. af den samlede e-commerce omsætning. Markedspladsen Amazon er og har længe været altdominerende og stod i 2020 for knap 30 pct. af den samlede digitale omsætning i Tyskland, viser tal fra Euromonitor.

I en tidligere nyhed fra DI Handel kunne du læse, at Zalando og Nemlig.com er danskernes ultimative webshopfavoritter, men hvordan ser en lignende opgørelse ud, hvis vi kigger på nabolandet mod syd?

Læs også: Top 20: Her er udviklingen af danskernes mest brugte webshops

Amazon er nummer 1

Amazon er og har længe været nummer 1, når det kommer til e-commerce i Tyskland. Med en markedsandel på knap 30 pct., står Amazon for næsten en tredjedel af den samlede e-commerce omsætning i Tyskland. Til sammenligning er Amazons andel i Danmark tæt på 10 gange mindre med en markedsandel på 2,7 pct.

De næste fem virksomheder på top 20 listen efter Amazon har alle til fælles, at de er online markedspladser.

Ebay placerer sig, med en markedsandel på 10,7 pct., som den næststørste e-commerce virksomhed, målt på omsætning, og Zalando, som toppede den danske e-commerce liste, kommer ind på en fjerdeplads på den tyske top 20 liste med en markedsandel på 3,0 pct.

Kendetegnet for tyskernes top 20 er, at netop online markedspladser fylder meget i landskabet. Hele 58,3 pct. af listen er nemlig online markedspladser. I Danmark er det kun 16,5 pct.

Læs også: Gaffeltruck til 142.000 solgt online

Det tyske marked er mere koncentreret end det danske

Samlet set udgør top 20 listen i Tyskland hele 66,5 pct. af den samlede e-commerce omsætning og top 10 udgør hele 61,4 pct. Til sammenligning udgør top 20 virksomhederne i Danmark blot 36,8 pct. af den samlede e-commerce omsætning og top 10 26,1 pct.

Dette understreger, at koncentrationen af e-commerce omsætningen i langt højere grad tilfalder de største virksomheder på det tyske marked end på det danske.

I Danmark er hele 63,2 pct. af den samlede e-commerce omsætning nemlig udgjort af webshops og markedspladser, der ikke figurerer på top 20 listen. Sverige er nummer to på listen, med en e-handelsandel på 51,0 pct. Frankrig er det land hvor top 20 webshops og markedspladser tager den største andel af den samlede e-commerce omsætning. Det er blot 16,2 pct. af e-commerce omsætningen i Frankrig, som ikke stammer fra virksomheder, der er på top 20 listen.

Læs også: Hvilke gevinster og udfordringer opleves ved digitalt salg B2B?

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Relateret indhold