Mads Boserup Lauritsen foran den 125 år gamle frøpakkemaskine, som danner rygraden i TagTomats pakning af deres frøkollektion.

TagTomat
10.05.21 DI Handel Nyheder

Webshopdesign back-to-basics

Tilbage til rødderne. Urban gardening-virksomheden TagTomat har droppet popup-reklamer og hidsige tilbud til fordel for en mere autentisk og nedbarberet hjemmeside og webshop.

Når man bruger sin virksomheds hjemmeside som salgskanal, er det fristende at gøre brug af alle de velkendte værktøjer: SEO-optimering, masser af annoncering på Google og Facebook, popup-reklamer, hidsige tilbud, der udløber om lidt, og et layout, der råber ’køb, køb, køb’ til den potentielle kunde, der er blevet hevet ind på siden takket være en Facebook-annonce eller en Google-søgning.

TagTomat sælger frøposer, plantevægge og plantekasser, samt konsulterer indenfor såkaldt ’urban gardening’ og for dem, har løsningen været at gå i stik modsatte retning.

Tidligere brugte virksomheden mange ressourcer på at SEO-optimere og annoncere på Google og Facebook, og webshoppen var ‘larmende og rodet’ i et forsøg på at få kunderne til at købe produkterne.

Men den strategi gjorde grundlægger og CEO i TagTomat, Mads Boserup Lauritsen, op med. Han tog beslutningen efter at have fået et værdifuldt input, der fik ham til at gentænke hele sin markedsføringsstrategi på nettet og redesigne virksomhedens hjemmeside, så den i dag i langt højere grad både afspejler de ydelser og den fysiske butik på Jagtvej på Nørrebro og de værdier, som TagTomat står for.

– Jeg var endt samme sted som de store webshops med masser af bling-bling og tilbudsbannere. Men en venlig sjæl, som har arbejdet i designbranchen i mange år og lavet webshops for store brands, sagde til mig: ’Den er grim, du skræmmer mig væk. Den ser ud som om, nogen har tabt 200 krukker på gulvet i din butik og ikke har gidet at feje op’, siger Mads Boserup Lauritsen.

Hvad er urban gardening? Kort fortalt handler det om at dyrke haven bæredygtigt på byens præmisser.

Læs også: Hvor gode er danske virksomheder til e-handel?

En venlig sjæl, som har arbejdet i designbranchen i mange år og lavet webshops for store brands, sagde til mig: ’Den er grim, du skræmmer mig væk. Mads Boserup, stifter og ejer af TagTomat

Læs også: Hvilken platform skal du vælge til e-handel?

Webshoppen skal ligne den fysiske butik

I stedet fik Mads Boserup Lauritsen et råd, som han fulgte: Lav webshoppen om, så den ligner TagTomats fysiske butik på Jagtvej på Nørrebro i København: Ingen tilbudsskilte, men overskud og overblik, der samtidig præsenterer produkterne med en passende æstetik, som appellerer til de private kernekunder: Kvinder mellem 25 og 45 år, der vil have en unik oplevelse og samtidig vil vide, hvordan man kan gøre det nemt i en hverdag sammen med sine børn.

– Det er ikke "rocket science". Nu har vi i stedet en dropdown menu, udvalgte produkter nede i bunden af siden, og 12 kategorier med flotte kategori-billeder, som du klikker på for at komme ind på den klassiske webshop, siger TagTomats CEO.

Samtidig med at webshoppen er blevet renset for rod og bling, er der også blevet skåret ned på udgifterne til at opsamle viden om potentielle kunder og annoncere nettet. Tidligere brugte TagTomat 5000 kroner om måneden på at indsamle viden og på at annoncere hos Google og Facebook, selvom virksomheden kun har et overskud, som ifølge Mads Boserup Lauritsen ligger på 30-50.000 kroner om året.

Nu er beløbet på mellem 2000-5000 kr. om måneden, og pengene bruges direkte på annoncer på Google, Facebook og Instagram.

– Vi lå måske nummer et på plantekasser på Google-søgning, så kom der et bureau, der arbejder for de store aktører, og så var det slut. Og jeg gider alligevel ikke vinde priskrigen på Facebook og Google, siger Mads Boserup Lauritsen:

– Vi har aldrig brugt Google Analytics eller Facebook Pixels, men altid kørt med et ‘open source’ alternativ, som hedder Matomo. På den måde kan hverken Facebook eller Google høste vore brugeres data.

For som han siger, går han måske glip af mange data og koblinger til de store giganters services, men han har alligevel ikke tiden til at bruge alle de oplysninger i sit daglige arbejde.

Udover er mere roligt og stramt design er siden nu fyldt med kurateret indhold, som giver brugerne en god oplevelse af TagTomat og holder dem inde på siden - og som i sidste ende måske fører til, at de kommer ned i butikken på Jagtvej på Nørrebro.

– Som en lille spiller gælder det om at differentiere sig og at give folk lyst til at komme ind på siden enten via SoMe, en blog eller nyhedsbreve og kurateret indhold, som har værdi for dem, siger Mads Boserup Lauritsen, som med en vis stolthed konstaterer, at mellem 60 og 70 procent af de tilmeldte faktisk åbner det nyhedsbrev, som TagTomat sender ud til dem.

Og hvordan er det så gået efter redesignet og den nye webstrategi? Jo tak, CEO’en – eller ‘bybonden’, som Mads Boserup Lauritsen også kalder sig selv er godt tilfreds.

– Vi har oplevet en vækst i webshoppen, så vi i løbet af de tre første måneder af 2021 har solgt det samme, som vi gjorde i hele 2019.

Læs også: Få hjælp til dit digitale salg

TagTomat

Det begyndte som et hobbyprojekt, hvor Mads Boserup Lauritsen dyrkede tomater på et tag tilbage i 2011.

Siden blev det i 2013 en sidegesjæft samtidig med, at han arbejdede som arkitekt i Køge Kommune.

I februar 2014 gik han ‘all in’ som TagTomat ApS, og nu er der 14-15 personer svarende til 5-6 årsværk på lønningslisten.

Udover frøpakker, krukker og plantekasser, tilbyder man også teambuilding samt skolehaver for kommuner og etablerer plantevægge tili firmaer.

Omkring 30-40 procent af omsætningen i TagTomat kommer fra salg til private kunder. Men målet er at nå op på 50-60 procent inden for en årrække.

I det seneste regnskab fra 2019/2020 havde virksomheden en bruttofortjeneste på 2,1 millioner kroner og et resultat på 109.962 kroner før af- og nedskrivninger. Virksomheden ejes 100 procent af Mads Boserup Lauritsen.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Skrevet af:

Flemming Brandt

Relateret indhold