Den 28. maj 2021 samles over 300 entusiaster inden for produktsikkerhed til Sikkerhedsstyrelsens virtuelle konference: ”Er du helt sikker?”.

10.05.21 DI Handel Nyheder

Hvordan stopper vi farlige og ulovlige produkter på nettet?

Ulovlige og farlige produkter finder hver dag vej til de europæiske forbrugere via hjemmesider og digitale platforme som eksempelvis Wish, Amazon og Alibaba. Sikkerhedsstyrelsen stiller derfor skarpt på e-handel og produktsikkerhed på en konference den 28. maj. DI Handel deltager i den indledende paneldebat og med et ekspertoplæg.

Den 28. maj 2021 samles over 300 entusiaster inden for produktsikkerhed til Sikkerhedsstyrelsens virtuelle konference: ”Er du helt sikker?”. På programmet er både oplæg fra politikere, markedsovervågningsmyndigheder, rådgivere, erhvervs- og forbrugerorganisationer, virksomheder og DI Handel:

”Jeg glæder mig meget til at deltage i konferencen. I DI Handel har vi i mange år haft stort fokus på produktsikkerhed ifm. e-handel, da salg af ulovlige og farlige produkter, herunder også kopiprodukter, på nettet er et stort problem for både de danske forbrugere og virksomhederne. Det skævvrider konkurrencen, fordi danske og europæiske virksomheder bruger tid og penge på at sikre, at deres produkter lever op til strenge krav om sikkerhed og øvrig lovgivning, alt imens bagdøren står åben på vid gab for sælgere med ulovlige produkter”, siger Sidsel Dyrholm Holst, branchedirektør for DI Handel.

På konferencen vil Sidsel Dyrholm Holst og seniorchefkonsulent og Head of e-commerce Tevin Lac i selskab med andre eksperter give deres bud på udfordringer og muligheder forbundet med at sikre produktsikkerheden for de produkter som handles på nettet.

Du vil også høre om EU’s nye markedsovervågningsforordning. På talerstolen er også serieiværksætter Jesper Buch, Jacob Risgård fra Coolshop, Medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose, Mads Reinholt fra Forbrugerrådet Tænk og adfærdsforsker Pelle Guldborg m.fl.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig gratis her: Er du helt sikker? - Konference om e-handel og produktsikkerhed

Tilmeldingsfrist: 13. maj 2021.

EU’s markedsovervågningsforordning

I juli 2021 træder EU’s markedsovervågningsforordning i kraft. Forordningen giver en styrket ramme for samarbejde omkring produktsikkerhed med nye krav og sanktionsmuligheder. Konferencen er en fejring af den nye forordning med indblik i en fremtid med den nye forordning.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Katrine Jacobi
Skrevet af:

Katrine Jacobi

Relateret indhold