Når der ses på, hvor stor en andel af befolkningen der har foretaget køb online indenfor de seneste 3 måneder, så er Danmark det land med den største andel i EU og den næststørste i Europa.

22.06.21 DI Handel Nyheder

Hvor gode er danske forbrugere til e-handel?

I Danmark er digitaliseringsgraden høj. Det gælder både for forbrugerne og virksomheder, men hvor gode er de danske forbrugere egentlig til e-handel, sammenlignet med forbrugere i andre europæiske lande. Find svaret her.

Tidligere nyheder fra DI Handel har understreget, at danske virksomheder er med i toppen, når det kommer til e-handel på det lokale marked. Det gælder både for andelen af virksomheder med webshop, men også når der ses på, hvor stor en andel af virksomhedernes omsætning der kommer gennem websalg.

Dog halter danske virksomheder efter, når der ses på evnen til at benytte sig af de digitale salgskanaler til at komme ud over landets grænser. Virksomhederne kan dog ikke alene løfte de digitale salg, da det også er nødvendigt, at kunderne vil og kan købe digitalt.

Læs også: Hvor gode er danske virksomheder til e-handel?

Få flere data i vores digitale markeds-analyse

Dette artikel er et uddrag af vores digitale markedsanalyse. Som medlem af DI Handel, kan du downloade hele analysen lige her: Digital markedsanalyse

Danskerne er EU-mestre i online køb

Når der ses på, hvor stor en andel af befolkningen der har foretaget køb online indenfor de seneste 3 måneder, så er Danmark det land med den største andel i EU og den næststørste i Europa. Tal for 2020 viser, at hele 79 pct. af danskerne har foretaget et køb online indenfor de seneste 3 måneder, hvilket er en stigning på 5 pct.-point fra året før. Det understreger, at danske forbrugere i stor stil benytter sig af online køb og indikerer, at danske forbrugere er parate til endnu mere online handel.  

Læs også: Danskernes køb på online markedspladser

Danskerne køber take-away og elektronik online

For de fysiske produkter købt online, er det særligt take-away og elektronik, hvor danskerne skiller sig ud. Her er der hhv. 40 og 23 pct. af danskerne, der har foretaget online køb indenfor de seneste 3 måneder. For take-away, kommer de norske forbrugere ind på 2. pladsen i den interne opgørelse med 29 pct. af befolkningen, der har købt produktet online indenfor de seneste 3 måneder. For elektronik kommer tyskerne ind på en 2. plads med 15 pct. af befolkningen, der har købt denne vare online indenfor de seneste 3 måneder.

Danskerne halter efter, når det kommer til online køb af medicin og kosttilskud (fx vitaminpiller). Her er der blot 20 pct. af danskerne der har foretaget køb af dette indenfor de seneste 3 måneder, hvor det til sammenligning i Tyskland og Sverige er hhv. 27 og 28 pct. af befolkningen. Tyskerne køber i stor stil også fysiske bøger, magasiner og/eller aviser online.

Læs også: E-handelsbalancen er på sit laveste siden 2017

Mange danskere køber digitale produkter online

Når det kommer til køb af digitale produkter online, er danskerne ligeledes med helt fremme.

For de udvalgte kategorier, er det kun køb af musik, hvor danskerne ikke topper listen. Her er det nordmændene der løber med 1. pladsen, hvor hele 45 pct. har foretaget køb af musik online. Til sammenligning er der 36 pct. af danskerne, der har foretaget køb af musik online og for finnerne er det blot 17 pct.

Danskerne og nordmændene køber i stor stil film eller serier online. Her har næsten halvdelen (49 pct.) af befolkningen foretaget et køb online indenfor de seneste 3 måneder. Igen er finnerne at finde i bunden, hvor blot 32 pct. af befolkningen har foretaget køb af film eller serier online indenfor de seneste 3 måneder.

Læs også: Nye tal: Hvad køber de danske forbrugere online?

Find meget mere data i vores digitale markedsanalyse

I denne nyhed er der blot blevet sat fokus på 10 ud af de 27 produktkategorier, der kan findes i vores digitale markedsanalyse. I analysen er der ligeledes mulighed for at se, hvordan tallene fordeler sig for resten af landene i Europa og for forskellige aldersgrupper.

Som medlem af DI Handel, kan du downloade analysen lige her: Digital markedsanalyse

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Relateret