Danske virksomheder, der har e-handel, eksport og e-eksport, har en medianindtjening, der er næsten 3 gange højere (171 pct. højere) end for en virksomhed der hverken har e-handel, eksport eller e-eksport:

10.06.21 DI Handel Nyheder

Nye tal: Virksomheder med e-handel og eksport har markant større indtjening

Ny analyse fra DI Handel viser, at danske virksomheder, der har e-handel, e-eksport og eksport, har en medianindtjening, der er næsten 3 gange højere (171 pct. højere) end virksomheder, der ikke har.

Ny analyse fra DI Handel viser, at danske virksomheder har en højere indtjening per medarbejder, hvis de har digitaliseret deres salg og/eller formår at komme ud på eksportmarkederne, både gennem traditionel eksport og eksport via digitale kanaler (e-eksport).

Danske virksomheder, der har e-handel, eksport og e-eksport, har en medianindtjening, der er næsten 3 gange højere (171 pct. højere) end for en virksomhed der hverken har e-handel, eksport eller e-eksport:

”Analysen understreger, at resultatet på bundlinjen er forbundet med virksomhedens digitaliseringsgrad og deres evne til at benytte de digitale kanaler til eksport. De danske virksomheder er generelt stærke til e-handel indenfor landets grænser, men der er stadig et stort uforløst potentiale, når det kommer til at bruge de digitale kanaler til eksport”, siger Sidsel Dyrholm Holst, Branchedirektør i DI Handel

Download hele analysen: Data Deep Dive: Virksomheder med e-handel og e-eksport har højere indtjening 2021

Metode bag analysen

Analysen er baseret på regnskabstal fra Danmarks Statistik fra over 4000 virksomheder indenfor fremstilling, engros- og detailhandlen.

29.900,- versus 81.100,-

Ses der bort fra virksomhedernes digitaliseringsgrad, fremgår det tydeligt af analysen, at e-handel, eksport og e-eksport er forbundet med en højere medianindtjening pr. medarbejder.

Det ses i følgende tal:

  • Virksomheder uden e-handel, uden eksport og e-eksport har en medianindtjening per medarbejder på 29.900 kr. Denne gruppe af virksomheder udgør en tredjedel af virksomhederne i analysen.
  • Virksomheder, der har e-handel, men ikke har eksport og e-eksport, har en medianindtjening på 47.500 per medarbejder. Dette er altså knap 59 pct. højere end for virksomheder uden e-handel.
  • Virksomheder, der både har e-handel og eksport, men ikke e-eksport, har en endnu højere indtjening. Her ligger medianindtjeningen på 65.700 kr. per medarbejder, hvilket er 38 pct. højere end virksomheder kun med e-handel.
  • Virksomheder, der kan sætte hak ud for både e-handel, eksport og e-eksport, har en medianindtjening på hele 81.100 kr., hvilket er 23 pct. højere end for virksomheder med e-handel og eksport, men uden e-eksport.

Sammenlignes den sidste gruppe af virksomheder, hvor alle har e-handel, eksport og e-eksport med virksomheder, der ikke har nogen af de tre salgskanaler, er medianindtjeningen per medarbejder næsten 3 gange (171 pct.) højere. 

Download hele analysen: Data Deep Dive: Virksomheder med e-handel og e-eksport har højere indtjening 2021

SMV’erne halter efter

Analysen viser også, at de danske SMV’er i mindre grad har eksport, e-handel og e-eksport end større virksomheder.

Af virksomheder med 10-49 ansatte, er der 38 pct. med eksport, 31 pct. med e-handel og 9 pct. med e-eksport. Til sammenligning er der i virksomheder med over 250 ansatte, 56 pct. med eksport, 62 pct. med e-handel og 33 pct. med e-eksport.

Helt generelt viser analysen, at jo større virksomheden er, des oftere har de eksport, e-handel og e-eksport:

”Det er ikke overraskende at større virksomheder i højere grad anvender de digitale kanaler til at sælge både inden- og udenfor landets grænser. De har ofte bedre adgang til ressourcer og finansiering til at komme i gang og udvikle det digitale salg. Der er derfor brug for, at SMVerne får hjælp og rådgivning, så de i højere grad kan høste de fordele der ligger ved at sælge digitalt – også til udlandet.”

”Mange SMVer er heldigvis allerede i gang, og de kan trække på viden, netværk og værktøjer hos blandt andet os i DI Handel og Dansk Industri. Der er også muligheder for at få god sparring og rådgivning i de lokale erhvervshuse, via SMV:Digital programmet eller de mange private rådgivere, der har ekspertise og know-how indenfor både digitalisering og e-eksport”, afrunder Sidsel Dyrholm Holst.

Besøg vores e-handelsunivers: E-handel | Få hjælp til at komme i gang med eller optimere din e-handel

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Relateret indhold