D-mærket er det første af sin art i verden, der forbinder it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse i ét og samme mærke. Bag initiativet står Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark, samt Forbrugerrådet Tænk.

05.07.21 DI Handel Nyheder

Ny mærkningsordning for IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse

Digital ansvarlighed giver forretningsværdi til virksomheder og tryghed til forbrugere. Den nye mærkningsordning D-mærket giver mulighed for at dokumentere det.

D-mærket er det første af sin art i verden, der forbinder it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse i ét og samme mærke. Bag initiativet står Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark, samt Forbrugerrådet Tænk. D-mærket støttes af Erhvervsstyrelsen og finansieres af Industriens fond:

“Borgerne efterspørger, og har krav på at virksomhederne behandler deres data ansvarligt og sikkert. Mærkningsordningen vil hjælpe virksomhederne og samtidig skabe større efterspørgsel efter digital ansvarlighed”, siger administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Nyt projekt skal hjælpe SMVere med at grave guld ud af data

Digital tillid

D-mærket er en enkel og tillidsfuld guide, der gør det nemt for virksomhederne at håndtere data sikkert og ansvarligt og derefter skilte med det. For at opnå D-mærket skal virksomheden opfylde en række kriterier, der omhandler krav indenfor både it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse.

Kriterierne dækker over områderne:

  • It-sikkerhed
  • Databeskyttelse
  • Og dataetik.

D-mærket skal være attraktivt for både den lille selvstændige virksomhed og den store virksomhed. Derfor vil antallet af kriterier, som en virksomhed skal leve op til, afhænge af virksomhedens størrelse, forretningsmodel, brug af data, it og dets indflydelse på mennesker. 

Mærket lanceres i september 2021.

Du kan læse mere om D-mærket lige her: D-mærket (d-maerket.dk)

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Katrine Jacobi
Skrevet af:

Katrine Jacobi

Relateret indhold