Hvordan formidler du den komplekse fortælling? Få deres bedste tips til annonceformatet her.

02.08.21 DI Handel Nyheder

God content står altid øverst på skamlen

Gode videoer, fantastiske billeder og et gennemtænkt narrativ. VisitNordsjælland har fokus på god content, og Facebook Instant Experience (lynoplevelse) er for dem et middel til målet. Få deres bedste tips til annonceformatet her.

Hvordan formidler du den komplekse fortælling? Fortællingen om en oplevelse, der både rummer oplevelser, attraktioner, overnatningssteder og måske endda spisesteder? Ifølge Digital Marketing Specialist hos VisitNordsjælland Andreas Friis Mikkelsen er Facebooks Instant Experience (IE) ads en del af løsningen:

”Formatet giver os mulighed for at kombinere store og små oplevelser på kryds og tværs – strømlinet og super hurtigt for de potentielle kunder. Et besøg på et museum kan kædes sammen med fx en overnatning eller en frokost på en nærliggende restaurant. Normalt en øvelse som vi dårligt har kunne kombinere i et almindeligt opslag med troværdigheden nogenlunde intakt”, fortæller han.

Læs også: Influencers giver salg hos FLEYEs forhandlere

Og resultaterne taler for sig selv.

Hvor en gennemsnitlig Facebook ad har en viewtid på 3 sekunder, er VisitNordsjællands gennemsnitlige viewtid for deres Instant Experience ads ca. 40-50 sekunder, hvor brugerne ser ca. 50 pct. af indholdet. Klikprisen ligger på omkring 1-1,50 kr.:

”Klikprisen er lidt højere end normalt, men med viden om, at brugeren interagerer 40-50 sek. med vores indhold, er det godt givet ud”, siger Andreas.

Instant Experience har dog nogle andre udfordringer. Én af dem, er at oplevelsen kun kan opleves på mobil:

”Op til 70-80 pct. af vores trafik er på smartphone, men som annoncør kribler det naturligvis i fingrene for at tilbyde samme service til et desktoppublikum. Særligt da mange af vores brugere netop er på desktop i en indledende undersøgelsesfase. Brugen af IE skal derfor nøje indtænkes i den samlede kunderejse”.

Arbejdet med at sammensætte en god annonce med et gennemtænkt narrativ er også tidskrævende:

”Vi kan let bruge et par dage, hvor der arbejdes med at sammensætte indholdet. Så på den måde er det ikke et impulsivt her-og-nu værktøj. Men et værktøj til en større og et kompleks narrativ”, fortæller Andreas.

Læs også: Faste marketingprincipper strømliner kundeoplevelsen

Facebook Instant Experience Ads

Instant Experience ads er det nye og forberede Canvas-annonceformat, der giver potentielle kunder en fuldskærmsoplevelse af dit brand, produkter eller services, hvor din virksomhed har mulighed for at vise ekstra tekst, video, billeder og produkter.

Andreas’ 3 bedste tips til Instant Experience

1. Brug Instant Experience som et ”always on” element

Instant Experience kan enten fungere som knastør baggrundsviden om et nørdet emne eller som et festfyrværkeri af fristelser, men fælles er, at det giver mening, at det er en løbende annoncering, der altid kører.

2. Afveksling - men med måde

Formatet er nyt for mange. Så hold fokus på dit narrativ, og lad dig ikke friste af de mange muligheder som IE tilbyder. Det kan let blive en rodebutik, fremfor en strømlinet og helstøbt brugeroplevelse. Start med de templates som er indbygget i Facebook, fremfor at bygge en rumraket i første forsøg. Facebook anbefaler 5-7 forskellige elementer i én Facebook IE.

3. Hold øje med tallene, og hav tålmodighed

Først skal annoncen i gan, og finde et publikum i en learningfase. Priserne bliver bedre i takt med, at annoncen og algoritmerne finder et publikum. Byg evt flere IE´er i samme format, så du kan benchmarke interne mellem egne annoncer. Vi har fx en IE over flere af byerne i Nordsjælland og kigger løbende på, hvordan annoncerne klarer sig imod hinanden.

Læs også: Planlæg dig ud af ressourcespild på sociale medier

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Relateret indhold