I DI Handel vil vi gerne hjælpe din virksomhed med at udnytte teknologiske muligheder og vækste. I projektet Blockchain i Business og Dansk Design har vi derfor de seneste to år undersøgt danske virksomheders kendskab til og brug af blockchainteknologi i dag.

13.08.21 DI Handel Nyheder

Sådan kan du tjene på blockchain

Med blandt andet automatisering, værdioverførsler uden tredjepart og ”gemte” digitale identiteter kan din virksomhed bruge blockchain til at opnå en bedre bundlinje. Lyt med den 31. august 2021, hvor vi præsenterer to års erfaringer og giver dig en introduktion til blockchain og dens mange muligheder i praksis, blogger Sidsel Dyrholm Holst, branchedirektør i DI Handel.

Blockchainteknologien har for store globale virksomheder som Ralph Lauren, Walmart, Carrefour og Alibaba allerede vist sig som en Schweizerlommekniv med mange funktioner indbygget. Både til intern effektivisering og eksternt mod deres kunder har de forstået at udnytte teknologien.

Særligt 4 funktioner skal fremhæves:

1. Automatisering
Smarte kontrakter gør det muligt at automatisere eksekveringen af specifikke handlinger baseret på kontraktuelle betingelser – valideret af alle parter. Eks. Lejekontrakter med automatiserede huslejebetalinger, lånekontrakter med overførsel af ejerskab i tilfælde af mislighold mv.

2. Revisionsspor

Ikke redigerbar historie af begivenheder, eks. journalhistorik, ejerskabsoverførsel, produktsporing.

3. Værdioverførsel

Blockchain kan eksekvere peer-to-peer transaktioner uden en betroet tredjepart som mellemled og reducerer dermed afviklingstiden og relaterede omkostninger. 

4. Identitet- og dataopbevaring

Blockchain kan benyttes til at gemme digitale identiteter for individer, organisationer, aktiver, titler, stemmerettigheder og essentielt alt hvad der kan præsenteres digital: Digitalt ID, stemmer osv.

Fremtiden kalder

Danske virksomheder halter dog noget efter med at tage schweizerkniven i brug. En rundspørge blandt 101 design- og handelsvirksomheder viser, at 77 procent kun har lidt eller ingen viden om teknologien, og generelt er blockchain i Danmark et relativt uudforsket område.

Det er dog vigtigt, at vi tager blockchain seriøst, ellers risikerer vi at miste momentum i den globale konkurrence.

I DI Handel vil vi gerne hjælpe din virksomhed med at udnytte teknologiske muligheder og vækste. I projektet Blockchain i Business og Dansk Design har vi derfor de seneste to år undersøgt danske virksomheders kendskab til og brug af blockchainteknologi i dag.

Èt af resultaterne er en digital konference den 31. august 2021, hvor vi giver dig en introduktion til blockchain, og de mange muligheder teknologien giver din virksomhed i praksis. Du kommer også til at møde virksomheder, der allerede bruger blockchain, som giver et indblik i deres erfaringer.

Det er gratis at deltage, så det kræver kun din tid.

Fremtiden kalder på blockchain.

Læs mere og tilmeld dig her: Blockchainteknologiens potentiale for danske virksomheder - nu og i fremtiden

BLOCKCHAIN

  • Teknologien har sit afsæt i Asien.
  • Blockchain er først beskrevet tilbage i 2008.
  • Teknologien er baseret på decentral styret data(baser)
  • Informationer kan ikke kopieres eller manipuleres.
  • Teknologien er mest kendt fra kryptovaluta.
  • Blockchain gør det muligt at udveksle værdi uden brug af mellemmænd.

Hvordan virker det?

Det hedder blockchain, fordi systemet bygges op af en kæde af blokke på række (dato/tidsstemplet), som alle indeholder information (det kan være en handel, en overførsel eller et nyt navn på en gæsteliste, etc.). Du kan ikke slette eller redigere i tidligere tilføjet blokke, men kan tilføje en ny blok med ændringer eller opdateringer. Så alt kan spores i kæden.

En blockchain fungerer på et decentralt netværk af computere, der alle indeholder den samme information, altså de samme blokke af information. Derfor holder alle computerne hinanden i skak  og det opdages hurtigt hvis nogle prøver at snyde, da datasættet som ligger på alle computere ikke matcher.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Sidsel Dyrholm Holst
Skrevet af:

Sidsel Dyrholm Holst

Relateret indhold