Nye tal: Hvad køber danskerne online?
Nye tal fra Danmarks Statistik afslører, hvad danskerne lægger i kurven, når de shopper online. De viser bl.a., at 10 %-pt. flere danskere har købt take-away online, og køb af billetter til kultur online har været hårdt ramt af corona.
Nye tal fra Danmarks Statistiks viser dog også, at der har været et opbrud i, hvad danskerne køber online. Dette gælder både for online køb af fysiske- og digitale varer.
Læs også: Færre unge shopper online
59 pct. af danskerne har købt take-away online
Flest danskere har foretaget køb indenfor kategorien tøj og sko. Her har hele 69 pct. svaret, at de har foretaget et online køb af denne varetype indenfor de seneste 12 måneder, hvilket er en stigning på 6 %-pt. fra året før.
Den største stigning findes dog indenfor take-away. Her er andelen steget med 10 %-pt. fra 49 pct. i 2020 til 59 pct. i 2021. Take-away købes særligt af danskere i aldersgruppen 20-39 år, og corona må uden tvivl have været medvirkende til denne udvikling, hvor mange restauranter omlagde deres forretning til også at tilbyde take-away.
Online køb af hhv. elektronik (computere mv.), film og CD’er, er de eneste produktkategorier, hvor der er set et fald. For elektronik (computere mv.) er der set et fald på 2 %-pt. fra 30 pct. i 2020 til 28 pct. i 2021.
Generelt set ligger den ældre befolkningsgruppe (60-74 år) i bunden indenfor næsten alle produktkategorier, når der ses på andelen, der har foretaget online køb. Der er dog en undtagelse, når det gælder køb af medicin og kosttilskud fx vitaminpiller. Her har den ældre befolkningsgruppe den største andel.

Online køb af billetter til kultur har været hårdt ramt af corona
Når det kommer til online køb af digitale varer, er det særligt køb af film og serier, som folk har foretaget køb af. Hele 63 pct. har købt film eller serier online indenfor de seneste 12 måneder. Dette er en stigning på 4 %.-pt. fra året før.
Også køb af musik er populært. 49 pct. af e-handlende danskere har købt musik online indenfor de seneste 12 måneder. Denne produktkategori er ligeledes der, hvor der har været den største stigning i andelen sammenlignet med sidste år. Her er der set en stigning på 6 %.-pt..
Generelt er det aldersgrupperne 16-19 årige, 20-39 årige og 40-59 årige, der hovedsageligt foretager online køb af digitale varer. I aldersgruppen 60-74 årige er der kun en lille andel, som foretager online køb af digitale varer.
Det er særligt produktkategorien billetter til kultur (biograf, koncert, teater eller oplevelser), som er blevet påvirket af corona. Her er der nemlig blot 15 pct. af den danske befolkning, som har foretaget køb af denne vare indenfor de seneste 3 måneder. Det er et fald på hele 33 %.-pt., hvilket understreger hvor hårdt kulturlivet er blevet ramt af corona.
Billetter til sportsarrangementer har også været hårdt ramt. Således har blot 3 pct. af den danske befolkning købt dette indenfor de seneste 12 måneder.

En normalisering af virksomhedernes e-handel
På trods af, at forbrugerne handler mere og mere online, viser Danmarks Statistiks undersøgelse for virksomhedernes brug af internet noget andet. Her har virksomhederne set en tilbagegang over hele linjen. Det gælder både andelen af virksomheder, der har websalg og e-eksport, der begge er gået tilbage med 2 %.-pt. Det gælder også virksomhedernes omsætning fra websalg.
Faldet skal dog ses i lyset af et 2020, der på mange måder var uforudsigeligt. Der er fortsat sket en stigning fra før corona, og tallene er derfor måske i højere grad et tegn på en normalisering end et dyk. En dybere analyse af virksomhedernes e-handel vil inden længe blive offentliggjort for medlemmer af DI Handel.
Fysiske varer |
|
Tøj og sko |
Tøj, sko, sportstøj, tasker og smykker |
Takeaway |
Færdiglavet mad fra restauranter, fastfood eller catering |
Andre fysiske varer |
Andre fysiske varer |
Møbler |
Møbler eller andre ting til hjem eller havefx tæpper, gardiner og haveredskaber |
Kosmetik |
Kosmetik, skønheds- eller wellnessprodukter |
Elektronik (hvidevarer) |
Elektronik Fx TV, elkedel, højtalere, kamera, hvidevarer |
Medicin |
Medicin og kosttilskud Fx vitaminpiller |
Elektronik (computer mv.) |
Computer, tablets, mobiltelefon eller tilbehør |
Mad eller drikke |
Mad eller drikke fra supermarkedet eller måltidskasserFx Nemlig.com, Årstiderne |
Bøger |
Fysiske bøger, magasiner eller aviser |
Sportsudstyr |
Sportsudstyr Medtag ikke sportstøj |
Legetøj |
Legetøj eller børneprodukter og udstyrfx bleer, sutteflaske, barnevogn |
Rengøring |
Rengøring eller personlig hygiejne Fx tandbørste, viskestykker, vaskeklude, vaskemiddel |
Transportkøretøj |
Cykel, knallert, bil eller andre køretøjer eller reservedele |
Film |
Film eller serier på DVD, Blu-Ray |
CD'er mv. |
CD'er eller vinylplader |
Digitale varer |
|
Film og serier |
Film og serier (streaming eller downloads)Fx Netflix, HBO, Blockbuster, YouSee |
Musik |
Musik (streaming eller downloads)Fx Spotify, Itunes, Telmore Play |
Spil |
Spil online eller som apps til smartphone, tablet, computer eller konsol |
E-bøger |
E-bøger, online magasiner eller netaviser Fx Mofibo, SAXO, Amazon Prime |
Software og apps |
Software, apps eller opgraderinger Fx Officepakke, antivirus |
Internet- og mobilabonnement |
Tilmeldt internet- eller mobilabonnement |
El, vand, varme mv. |
Tilmeldt el, vand, varme, skraldeservice eller lignende |
Billetter til kultur |
Billetter til biograf, koncert, teater eller oplevelser |
Fitnessapps |
Fitness- og sundhedsapps |
Betalingsapps |
Andre betalte appsFx til at lære sprog, rejser, vejret |
Billetter sport |
Billetter til sportsbegivenheder |
Styrk din faglige profil
E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.