Succes for Proshop: Det begyndte med en simpel robot-arm

Det går stærkt på det 16.500 kvadratmeter store lager i Højbjerg i det sydlige Aarhus. 1.200 pakker bliver hver time gjort klar til afsendelse fra Proshop, der sælger alle mulige former for elektronik og IT-udstyr – og som gennem årene har udvidet sortimentet, så det nu også omfatter meget andet. Eksempelvis vaffeljern, legetøj og senest også udstyr til kæledyr kan ryge i indkøbskurven.

Og det går kvikt fra kurv til dør. Hvis kunden på hverdage bestiller varen inden klokken 21, kan man regne med at modtage den næste dag.

I regnskabet for 2020 kunne Proshop notere en rekordomsætning på 2,1 milliarder kroner, og overskuddet voksede til 53,3 millioner kroner – mere end en fordobling i forhold til året før.

Det er den foreløbige kulmination på virksomhedens udvikling tilbage fra 1996, hvor stifter og ejer Poul Thyregod var en af de første herhjemme til at sælge varer over nettet.

Dengang for mere end 20 år siden var nethandlen kun i sin vorden, og det var besværligt med bankoverførsler og udfordringer med at skille nethandel og butikshandel fra hinanden. Poul Thyregod begyndte med at sælge film, siden hen computerspil og computere, og i dag har Proshop udviklet sig til en forretning med mange forskellige varer på hylderne og ny kundegrupper.

– Vi er gået fra 10.000 til en kvart million forskellige varer, så i vores varehus kan man finde det meste, som man har brug for, siger Poul Thyregod, som stadig i står spidsen for virksomheden og  ejer 40 procent af.

Købte robotarm

En væsentlig del af forudsætningen for Proshops udvikling er ifølge den 52-årige stifter den konstante satsning på automatisering og effektivisering. En udvikling, som begyndte i 2008, da Proshop købte en virksomhed, som var gået konkurs. Et anlæg med en robotarm, som kørte op og ned, og frem og tilbage, kunne pakke to kasser ad gangen, fulgte med i handlen, og selvom det viste sig at være en forholdsvis primitiv løsning, blev det forløberen for en stor investering ni år senere.

Her købte man et omfattende robotanlæg til at håndtere kasserne på lageret. Som myrer i en tue graver robotterne kasserne frem fra deres position på lageret, så de kan blive pakket og sendt afsted så hurtigt og effektivt som muligt.

Tidligere skulle varerne igennem menneskehænder fire gange: Ved modtagelsen, ved opsætningen på lagerhylden, når den siden skulle plukkes og til sidst pakkes. Nu kan det takket være robotanlægget klares med to håndteringer: Ved modtagelsen og ved pakningen. Og hvis en robot går i stykker, kan en anden overtage dens funktion, så anlægget hele tiden fungerer.

– Det er noget dyrt stads, som det tager syv til ti år at tjene hjem. Kunsten har været at regne ud, hvor mange kollegaer man kunne aflaste i det her forløb, og hvornår det kan betale sig at investere i nyt udstyr. Men vi har haft mange år med vækst, og derfor har vi ikke skullet fyre folk, selvom vi er blevet meget mere effektive. På den måde har vi været privilegerede,  siger Poul Thyregod.

Proshop har siden gjort endnu to store investeringer i automatisering. Således er man nu i alt oppe på 112 robotter til at håndtere de 107.000 kasser, som der er på lageret.

– Hver robot koster det samme som en god, dansk mellemklassebil. Det er ikke billigt, men det virker, siger Poul Thyregod.

Ny ingeniørkunst

Den helt store nyanskaffelse er en ny pakkerobot, som der kun findes seks eksemplarer i hele verden. Den fungerer sådan, at når man kommer en eller flere varer ind i den, tager den pap fra endeløse baner og pakker det stramt om varerne. Emballagen bliver på den måde skåret efter mål, så man undgår spildplads og plasticfyld, som ellers er normalt, når man bruger papkasser med standardmål. Til gengæld fylder pakkerobotten 300 kvadratmeter af lagerpladsen.

– Den er meget effektiv. Det er den seneste nye ingeniørkunst, som vi lige nåede at få klar til Black Friday sidste år. Den betyder, at vi bruger mindre pap, og PostNord og de andre fragtførere kan køre med meget mindre fyld end ellers, og derfor kører der færre lastbiler med flere varer herfra, slår Poul Thyregod tilfreds fast.

Succesen med pakkerobotten er dog først kommet efter et dyrt forsøg, der mislykkedes:

– For fire-fem år siden havde vi investeret i en pakkerobot til en million kroner. Men den fungerede ikke, og vi var nødt til at kassere den. I stedet købte vi en maskine, som var 15 gange dyrere, og den virkede så.

Kan nemt ændre kurs

Den mislykkede investering er et karakteristisk udtryk for, at man hos Proshop ikke er bange for at gå nye veje – heller ikke selvom det kan være dyrt, hvis vejen ender blindt, og man må foretage en U-vending.

– Modsat nogle større koncerner, hvor man laver strategi, der strækker sig over tre-fem år, og man så holder sig til, så har vi holdning om, at vi nemt kan ændre kurs, fordi udviklingen går vanvittigt hurtigt. Vi prøver mange ting, og vi laver exceptionelt mange fejl. Vi leder hele tiden efter nye måder at spare en øre eller et sekund ved at optimere og digitalisere vores processer.” siger Poul Thyregod.

Ifølge Poul Thyregod er det afgørende, at virksomheden hele tiden er i gang med at udvikle sig med nye og mere effektive løsninger for at kunne hamle op med konkurrenterne.

– Før kunne vi måske juble med armene over hovedet en måned eller to, når vi opfandt en ny ide – i dag når vi knap nok at få hænderne op af lommen, før den er blevet kopieret af nogle andre. Hver eneste dag skruer vi lidt på tingene for at blive mere effektive, og her er der ingen, som er bange for at komme med en god ide. Derfor er der så mange nye ideer, så vi hele tiden er nødt til at prioritere blandt dem, siger han.

Som administrerende direktør og ejer er en af Poul Thyregods væsentligste opgaver netop at sortere i de mange input og vælge de bedste.

– Jeg tror jo ikke, at jeg er verdens klogeste, men jeg prøver at tage de gode ting ned fra hylderne. Og så er jeg ekstremt stædig, når det gælder om at få tingene gennemført. Mit dna ligger i Proshop – og omvendt. Man må ikke sige det højt, men Proshop er jo mit barn nummer tre.