Mørke skyer over detailhandlen

Inflationen er nået et tårnhøjt niveau som i knap 40 år aldrig har været højere. For september måned 2022 har inflationen ramt 10,0 pct. Til sammenligning lå inflationen for samme periode sidste år på 2,2 pct.. Med andre ord, er omkostningerne for danske forbrugere og virksomheder steget betydeligt indenfor det seneste år. Det er særligt energi og fødevarer, som driver udviklingen i inflationen. Hvor fødevarepriserne har set en stigning på 15,9 pct. for september måned 2022 sammenlignet med samme periode sidste år, har husholdningernes energipriser set en stigning på hele 73,0 pct. for samme periode.

Detailvirksomhedernes lagre er for store

I takt med, at inflationen er steget til et tårnhøjt niveau, er detailvirksomhedernes lagre blevet for store. Tal fra Danmarks statistik, som er baseret på virksomhedernes eget syn på deres varelagre, viser, at der er en generel holdning til, at varelagrene på nuværende tidspunkt er for store. For august er nettotallet steget til 24, hvor det til sammenligning lå på 6 for juli måned. Det er dog et lille fald i forhold til august måned, hvor nettotallet var på 30. Særligt slemt ser det ud, når der kigges på handel med føde-, drikke- og tobaksvarer isoleret set, hvor nettotallet lander på 53.

Hvordan beregnes nettotallet?
Nettotallet beregnes med udgangspunkt i om virksomhederne mener deres lagre er hhv. for store, passende eller for små.

Et positivt nettotal betyder, at der er en overvægt af virksomheder, som mener deres lagre er for store.

Omsætningen indenfor detailhandlen har også lidt et knæk

DI Handels nye interaktive konjunkturbarometer for detailhandlen viser bl.a., at omsætningen for 2. kvartal 2022 lander på 108 mia. kr., hvilket er 4,71 pct. højere end for samme periode sidste år. Hele denne positive udvikling bliver dog udhulet af inflationen. Når der ses på detailomsætningsindekset, og der korrigeres for prisudvikling, sæsonudsving og antallet af handelsdage, er det nemlig tydeligt, at den faktiske udvikling i omsætningen indenfor detailhandlen er nedadgående. Helt konkret, er det sæsonkorrigerede mængdeindeks faldet fra 121,4 i marts måned 2021 til 107,0 for august måned 2022.

Beskæftigelsestallene for 2. kvartal 2022 indikerer ligeledes, at aktiviteten indenfor detailhandlen er ved at vende fra det rekordhøje niveau i 2021. Der er nemlig, set fra et fald i fuldtidsbeskæftigelsen fra 138,8 tusinde i 1. kvartal 2022 til 138,3 tusinde i 2. kvartal 2022. Faldet sker på baggrund af fire successive kvartalsvise stigninger i beskæftigelsen. 

Se også: Detailhandlen - interaktivt konjunkturbarometer

Rekordstor usikkerhed blandt danske forbrugere

Det er ikke kun virksomhederne, som bevæger sig ind i en usikker fremtid. Den høje inflation har også sat sig fast i forbrugernes forventninger. Forbrugertilliden har nemlig ramt et rekordlavt niveau på -32,1 for september 2022 og angiver altså, at danske forbrugere aldrig har været mere usikre, når det gælder den nuværende og fremtidige økonomiske situation i Danmark som helhed og i privaten.

Ipsos seneste undersøgelse af ”What Worries Denmark?” viser, at det som nummer et er inflationen, der bekymrer i det danske samfund. Det angiver hver femte dansker, som den største bekymring på nuværende tidspunkt. Nummer to i rækken er energikrisen, som i høj grad hænger sammen med inflationen, hvilket 16% pct. angiver som den største bekymring på nuværende tidspunkt.

Vil du se flere tal for detailhandlen og engroshandlen?

Der er en evig længsel efter det nyeste data, hvilket betyder at digitale løsninger bliver endnu vigtigere. DI Handel har derfor nytænkt vores konjunkturbarometre for at gøre dem så aktuelle som muligt. Indtil nu er vores konjunkturbarometre for detailhandlen og engroshandlen udkommet med en forsinkelse på omtrent et kvartal, da offentliggørelsen af de forskellige datakilder varierer betydeligt. Konjunkturbarometrene kommer nu i et nyt format, hvor de kan tilgås direkte på vores hjemmeside. Det gør også, at vi løbende kan opdatere data, så snart det bliver gjort tilgængeligt.