23.11.22 DI Handel Nyheder

Her er danskernes største bekymringer

Ifølge Ipsos' månedlige undersøgelse af danskeres bekymringer, "What worries Denmark", er en markant procentdel af os mest bekymrede for inflationen og energikrisen. Ipsos strategi- og konsulenthus giver tre gode råd til, hvordan din virksomhed kan navigere i en usikker tid med bekymringer.

Både virksomheder og forbrugere bevæger sig mod en usikker fremtid, hvor ingen ved, hvad der kan forventes.

What worries the world

Måned for måned, siden januar 2020, har Ipsos spurgt knap 20.000 forbrugere fordelt over 28 lande, hvad der bekymrer dem mest i ”What worries the world”. Danmark er blandt de 28 lande og hver måned besvarer 1.000 danskere således et spørgeskema, der resulterer i publikationen ”What worries Denmark”.

Af de adspurgte danskere i oktober 2022 er 16 pct. mest bekymrede for energikrisen, og 16 pct. er mest bekymrede for inflationen. Dermed ryger klimakrisen ned på en delt tredje plads sammen med mistillid til politikere og krig. Forbrugernes bekymringer har konsekvenser for virksomhederne, og det er vigtigt, at de finder en måde at navigere i disse bekymringer.

imagec458.png

Når der trackes måned for måned, afspejler resultatet i særdeleshed, hvilke bekymringer danskerne har ”top of mind”. Det er derfor vigtigt at forstå forskellen mellem de umiddelbare responser og hvilken betydning de har for danskernes reelle adfærd og de ændringer, der måtte opstå, som følge af bekymringerne.

Fra bekymring om klimaforandring til krig, inflation og energikrise

Når der trackes måned for måned, afspejler resultatet i særdeleshed, hvilke bekymringer danskerne har ”top of mind”. Det er derfor vigtigt at forstå forskellen mellem de umiddelbare responser og hvilken betydning de har for danskernes reelle adfærd og de ændringer, der måtte opstå, som følge af bekymringerne.

image1lf1g.png

Klimaforandringer fylder meget blandt danskerne og figurerer blandt danskernes største bekymringer siden målingens start i 2020. Bekymringen for klimaforandringer bliver dog mindre, når større begivenheder indtræffer som bl.a. COVID-19 pandemien, der har været danskernes største bekymring fra marts 2020 til juni 2021 og atter i vintermånederne i 2021/2022. Indtil den næste store verdensbegivenhed indtræf.

Den 24. februar 2022 var begyndelsen af Ruslands invasion af Ukraine. Dette blev således katalysatoren for de største bekymringer danskerne har siden foråret 2022 frem til i dag. De første bekymringer om inflation startede i maj i år, og det blev hurtigt den største bekymring fra juni og fremefter. Få måneder før de markante prisstigninger, marts 2022, blev krigen et centralt anliggende og det der fyldte mest for den danske befolkning. I de seneste måneder er energikrisen også blevet en voksende bekymring, og det bliver interessant at se, hvordan det udvikler sig, når vi går ind i vintermånederne.

Sådan skal din virksomhed navigere

Denne undersøgelse afspejler således, i den grad, hvor hurtigt en krise blev noget, der har større indflydelse på forbrugernes dagligdag og dermed deres adfærd. Danskernes mange bekymringer, samt de usikkerheder der er i markedet, gør det svært for virksomheder at navigere i. Ipsos’ strategi- og konsulenthus, Strategy3, har for nyligt udgivet 3 vejledende principper, som kan være et anker for dig og din virksomhed, når du skal navigere i disse tider med inflation og ændringer i forbrugernes købsmønstre.

  1. Pas på de soundbites, du læser - de fortæller muligvis ikke din historie
    • Du bør have en dybdegående forståelse for nuancerne i markedet, hos brandet og hos forbrugeren, så du kan træffe beslutninger fra et veloplyst grundlag.
  2. Du skal skelne mellem kortsigtede reaktioner og langsigtede adfærdsændringer
    • Du skal skelne mellem en kortsigtet respons på en krise og en langsigtet ændring i adfærdstendenser, så du kan være påpasselig med dine prognoser og planlægning.
  3. Find modet til at drive vækst, selv når dit instinkt fortæller dig, at du skal skære ned
    • Fortsæt med at lede efter vækstmuligheder, selv når overskrifterne peger på det modsatte, så du kan sikre succes ud over enhver krise.

Du kan læse mere om de tre principper her.

Kort om Ipsos

Ipsos Danmark er en del af det internationale analyseinstitut Ipsos med kontorer i mere end 90 lande med 18.000 dedikerede specialister i markedsanalyse. Globalt gennemfører Ipsos over 70 millioner årlige interviews. Ipsos er endvidere kåret som verdens mest innovative analysebureau ifølge SKIM og deres GRIT rapport (GreenBook Research Industry Trends) i 2019, 2020 og 2021!

Fra kontoret i København servicerer de nogle af Danmarks største og mest ambitiøse virksomheder i mere end 50 lande. Ipsos har et dedikeret team med speciale inden for en lang række brancher såsom FMCG, tele, turisme, durables, healthcare, finans, tech og medier.

Skrevet af:

Susan Kuo og My Asnæs, Ipsos Danmark

Relateret indhold