Opdateret vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande er på vej

Mange virksomheder er usikre på grænserne for, hvordan man må markedsføre sine bæredygtighedstiltag. Dette vil Forbrugerombudsmanden afhjælpe med en opdateret vejledning. DI støtter initiativet og har givet inputs til Forbrugerombudsmanden baseret på de praktiske udfordringer og tilbagemeldinger, vi hører fra vores medlemmer.

Opfølgning på kvikguide

I december 2021 offentliggjorde Forbrugerombudsmanden en kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring. Kvikguiden er en lettilgængelig version af den mere udførlige vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande m.v. fra 2011, som nu skal opdateres. Vejledningen indeholder de krav, der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan stilles til brugen af miljø-, klima- og bæredygtighedsudsagn i markedsføringen i medfør af markedsføringsloven.

Vejledningen bør understøtte virksomhedernes og forbrugernes muligheder for at bidrage til den grønne omstilling

DI mener, at det er afgørende for den grønne omstilling, samt for virksomhedernes og forbrugernes rolle i den grønne omstilling:

1. At virksomheder må kommunikere kommercielt om alle tiltag, som forbedrer deres bæredygtighed, så forbrugere og andre kan blive oplyst herom
2. At der er klare regler herfor, som dels sikrer, at forbrugere og konkurrenter kan stole på budskaberne, og at virksomheder ikke undlader at oplyse om deres tiltag af frygt for sanktioner
3. At reglerne for miljømarkedsføring fortolkes ens i EU, så der er lige konkurrencevilkår

Ifølge DI bør vejledningen understøtte dette ved at have øje for de praktiske behov og udfordringer, som virksomhederne står over for, når de i god tro forsøger at kommunikere om deres forskellige bæredygtighedstiltag inden for lovens rammer.

Virksomhederne skal kunne italesætte deres bæredygtighedsindsats

Bæredygtighed er i dag en samfundsdagsorden og et konkurrenceparameter, som nødvendiggør, at virksomhederne er i stand til at italesætte, hvad de foretager sig.

Dette forventes af kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere – og for nogle virksomheder bliver rapportering herom et lovkrav. Mange virksomheder er også nødt til at forholde sig til udmeldinger og målsætninger fra staten, kommuner, EU, internationale organisationer mv., som ikke altid anvender begreberne ”bæredygtig”, ”grøn” osv. på samme måde, som markedsføringsloven kræver ved kommerciel kommunikation fra virksomheder. Mange vil i de kommende år samtidig skulle navigere i en stigende mængde deciderede lovkrav, ofte i særlovgivningen, som definerer, hvad der er ”bæredygtigt” på et specifikt område. Det gør det svært at navigere i for mange, og med de nyligt skærpede straffe for overtrædelse af markedsføringsloven, risikerer det at gøre virksomheder tilbageholdende med at informere om deres indsatser.

Forbrugerombudsmanden har forståelse for virksomhedernes behov for klarere vejledning

DI har på baggrund af sin dialog med Forbrugerombudsmanden en klar fornemmelse af, at Forbrugerombudsmanden ønsker at imødekomme virksomhedernes behov for mere klar vejledning.

DI har bl.a. foreslået, at den kommende vejledning bør:

• Have mere fokus på ”DO’s” i stedet for kun ”DONT’s”
  
  
• Indeholde flere konkrete eksempler
  
  
• Tydeliggøre, at man som virksomhed gerne må forholde sig til bæredygtighedsdagsordenen og f.eks. have en fane på sin hjemmeside, der hedder ”bæredygtighed”, hvor man oplyser, om de initiativer, realistiske målsætninger mv., man har, og at en fane kaldet ”bæredygtighed” ikke i sig selv aktiverer dokumentationskravene til bæredygtighedspåstande. Det vil derimod de påstande, der fremgår under fanen. Formuleringen ”bæredygtighed” bør således markedsføringsretligt behandles anderledes end formuleringerne ”bæredygtig” og ”bæredygtigt”, som stort set altid vil være konkrete bæredygtighedspåstande, der skal kunne dokumenteres
  
  
• Erstatte uklare vejledende kriterier (f.eks. ”blandt de absolut bedste tilsvarende produkter”) med mere målbare vejledende kriterier (f.eks. ”blandt de bedste [x] %”)
  
  
• Italesætte, at ”bæredygtig”, ”bæredygtighed”, ”grøn” osv. i stigende grad også anvendes af aktører, der ikke er underlagt markedsføringslovens regler, f.eks. politikere og kommuner, og omtale, hvordan dette påvirker virksomhedernes muligheder for at forholde sig til sådanne politiske målsætninger eller påstande om bæredygtighed inden for markedsføringslovens grænser
  
  
• Tydeliggøre, hvornår man må begrænse bæredygtighedsudsagn til kun at handle om én slags bæredygtighed, f.eks. klima/miljø eller social bæredygtighed
  
  
• Italesætte, at særlovgivning om bæredygtighed får stigende betydning, og at sådan særlovgivning vil have indflydelse på Forbrugerombudsmandens vurdering efter markedsføringsloven, dvs. at særlovgivning om ”bæredygtighed” i fremtiden i stigende grad kan blive en ”safe harbour” i forhold til bæredygtighedspåstande inden for afgrænsede områder
  
  
• Opdatere afsnittet om brug af betegnelserne ”økologisk”/”øko”, så der kommer bedre vejledning om anvendelse af disse betegnelser inden for andre non-food områder end kun tekstiler og kosmetik, f.eks. maling, legetøj og babyartikler, hvor betegnelsen i dag ikke er ualmindelig, og hvor det derfor kan være konkurrenceforvridende, hvis der ikke er klare retningslinjer
  
  
• Indeholde et afsnit om B2B-markedsføring

Informationsmøder og lettilgængelige guides

DI har også fornemmelsen af, at Forbrugerombudsmanden er lydhør over for vores ønske om lettilgængelige guides, f.eks. i form af videoguides og flere informationsmøder, gerne opdelt efter målgruppe, f.eks. et informationsmøde målrettet jurister og et andet målrettet marketingfolk.

DI Handel holder dig orienteret

Forbrugerombudsmanden håber at have et udkast til en revideret vejledning klar til drøftelse med relevante interessenter inden udgangen af 2022.

Vi vil følge revisionen af vejledningen tæt og holde jer opdateret.