Kan det eksporteres, så kan det også e-eksporteres
Tirsdag den 29. november afholdte vi E-eksportdagen i DI, der er den førte konference i Danmark med fokus på e-eksport. Mens danske virksomheder generelt er dygtige til eksport og digitalisering, så er de ikke så dygtige til at kombinere de to discipliner.
Hvert år kigger vi i DI på den danske e-handelsbalance, der baseret på Nationalbankens statistisk for kreditkort, måler danskernes køb i udenlandske webshops og udlændinges køb i danske webshops. I 2021 udgjorde underskuddet 55 mia. kr., hvilket er en stigning på 8 mia. kr. fra 2020, hvor underskuddet var godt 47 mia. kr., og de foreløbige tal for 2022 peger på et underskud i samme størrelse som 2021.
Jeg har ikke noget imod, at danskerne køber så meget i udlandet. Men jeg så rigtig gerne, at danske virksomheder kunne lokke flere udenlandske kunder til at købe danske varer og services online. Danske virksomheders lave e-eksport betyder muligheder og potentiale, som skal udnyttes! Det kræver, at virksomhederne generelt bliver bedre til at bruge digitale kanaler i endnu højere grad, end de gør i dag til at nå kunder på deres eksportmarkeder. I DI vil vi gerne hjælpe vores medlemmer med præcis dét, og på E-eksportdagen præsenterede en række virksomheder og eksporter deres erfaringer og råd om strategier og måder til øget e-eksport.
Ét af de vigtige temaer, som blev drøftet på konferencen var brug af online markedspladser i e-eksport. Danske virksomheder er galde for at have deres egne webshops– og med god grund. Det giver kontrol – især kontrol over kunder, kundedata og kunderejsen. Af samme årsag har mange danske virksomheder en skepsis overfor online markedspladser, og kun 6-8% af danske virksomheder bruger online markedspladser ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Online markedspladser
Men den lave brug af online markedspladser er én af forklaringerne på danske virksomheders lave e-eksport. For på en række af deres store eksportmarkeder fylder online markedspladser en stor andel af solgte varer online – både indenfor B2C og B2B. I Tyskland har Amazon ca. 35% markedsandel indenfor B2C og Alibaba.com har 40 mio. registrerede indkøbere i 190 lande på deres B2B markedsplads udenfor Kina. Og en lignende popularitet ses blandt online markedspladser i eksempelvis USA og UK. Så hvis danske virksomheder skal ud til kunder på markeder, hvor online markedspladser fylder meget, er de nødt til at forholde sig til dem. Mit råd er derfor ikke, at alle skal begynde at sælge på online markedspladser i morgen. Men flere danske virksomheder skal overveje om, og hvordan det giver strategisk mening at bruge online markedspladser som salgs- og markedsføringskanal, og ikke afvise dem pga. af fordomme.
Generelt skal danske virksomheder naturligvis arbejde strategisk med e-eksport som del af de samlede afsætningskanaler. For det er helt tydeligt, at både forbrugere og B2B-kunder bliver mere og mere digitale og forventer, at de kan finde og købe varer og services online. Også selvom det måske er komplekse produkter der sælges!
Så nogle af de spørgsmål om afsætningskanaler, som bl.a. skal besvares for jeres virksomhed, er udvikling og brug af egen webshop, brug af fysiske butikker (dvs. en omnichannel-strategi), og brug af webshops tilhørende partnere i værdikæden. Og hvordan involverer I lokale partnere i nuværende eksportmarkeder i udvikling af digitalt salg i de samme markeder? Måske er de godt tilfredse med det nuværende, ’klassiske’ salg? Og hvis de har eksklusivitet på markedet, hvad gør I så?
Jeg vil stærkt anbefale, at kigge i vores spritnye ’e-commerce market overviews’ for Tyskland, USA, Sverige, UK og Norge på vores hjemmeside her. Der kan I finde brugbar information om e-commerce i de5 markeder, som kan hjælpe jer i gang. Og ellers står vi i DI naturligvis klar til at hjælpe medlemmer med sparring og mere viden.
